Mobile websider: Danske sider er blandt de langsommeste

Resume: Danske mobilsider ligger i bund, når det gælder indlæsningstider. Det er ikke godt, i en tid hvor tålmodigheden er mindre end nogensinde. I kan selv gøre noget for at optimere hastigheden. (opdateret)

3 sekunder. Så lang tid har I til at få noget på skærmen, når kunder eller brugere går på mobilen for at løse en opgave. Går der længere tid, så forlader de jer med stor sandsynlighed igen.

Det er de barske tal. Hvordan er virkeligheden så? Nedslående.

Danske mobilsider har faktisk nogle af de langsommeste indlæsningstider i Europa, viser en analyse fra Google.

En oversigt over indlæsningtider i Europa. Danske mobilsider er i gennemsnit 9,5 sekunder om at læse ind.
Danmark har nogle af de langsommeste mobilsider i Europa, viser en analyse fra Google.

Langsomme mobilsider frastøder folk

Når indlæsningstiden overstiger 3 sekunder, er der 53 procent sandsynlighed for, at en bruger forlader sitet, ifølge Google Data (link i artiklen ovenfor).

5 sekunder og sandsynligheden stiger til 90 procent. You do the math.

Og læg så oven i, at vi i stigende grad anvender mobilen til at gå på nettet med. Både derhjemme, på arbejde og i forretningerne. Så har vi en seriøs udfordring.

Optimer jeres indhold til mobil, teknisk og indholdsmæssigt

Hvis indlæsningstiden skal ned kræver det sandsynligvis en tur til teknikeren, da en del af processen vil involvere optimering af html, css og javascript-filer.

En overhaling af htmlkoden er som regel aldrig forkert. Mange hjemmesider er bygget efter forældede metoder med unødig meget kode. Det skal væk.

Hvis teknikerne pludselig begynder at snakke om at “gzippe”, “minificere” og “sprites”, så skal I ikke gå i panik. Det betyder nok bare, at de ved, hvad de taler om

I vil også gerne høre dem tale om Progressive Web Apps (PWA) og Accelerated Mobile Pages (AMP), men få det lige forklaret ordentligt.

Komprimer billeder og illustrationer

Der er heldigvis rigtig meget, I selv kan gøre for at komme i gang.

Komprimer jeres billeder så meget, det er muligt. Der er forskel på at downloade 700 kb eller 140 kb, især på en langsom forbindelse.

Derfor må I at vælge det mest optimale billedformat.

Om det skal være JPEG, GIF eller PNG afhænger af flere ting. GIF bruger I udelukkende til grafik og lignende, men om et foto er mest optimalt i JPG eller PNG er ikke altid til at gennemskue på overfladen.

Brug et Content Delivery Network (CDN)

Hvis jeres website er hostet i udlandet, eller I henvender jer til et internationalt publikum, så få et Content Delivery Network – CDN.

Et CDN kopierer webindhold ud til flere webservere, spredt over hele internettet. Når en webside kaldes, får brugeren altid den version, som er tættest på, hvor man er. Det vil nedsætte indlæsningstiden væsentligt.

Der findes masser af udbydere og prisen er som regel meget rimelig.

Bruger I WordPress, er det oplagt at undersøge WordPress.com’s gratis CDN, som man forbinder til gennem Jetpack.

Brug html fremfor alt

Nettet er hypertekst. Det fungerer mest effektivt når indholdet er i html. Undgå så vidt det overhovedet er muligt at lægge jeres indhold ud som PDF.

PDF er dårligt på så mange måder, men især på mobil, fordi et PDF-dokument som regel er optimeret til print og ikke til små skærme.

Så lad være med at falde for fristelsen, brug html.

Skriv til nettet – og til små skærme

Optimer jeres indhold til modtagerne. Har I mange mobile brugere, så skal I naturligvis skrive, så det kan læses på små skærme. Overhold de grundlæggende regler for godt netindhold: Skriv kort, skriv skanbart og undgå unødigheder.

Jeg kan lære jer at skrive til nettet.

Test din egen hastighed

Google har et fint værktøj til at undersøge jeres indlæsningshastighed.

Du indtaster din webadresse og får en grafik som nedenstående. Men er du som de fleste, når pilen altså op i det røde område.

Netvenlig.dk kan læses ind på 3 sekunder
Indlæsningstiden for Netvenlig.dk er 3 sekunder. Det er væsentligt lavere end andre sider i it- og teleindustrien.

Hvis I forsvandt i morgen, hvem ville så savne jer?

Her er lidt at tænke over:

60 procent af alt indhold der produceres har ingen tydelig værdi for modtagerne.

Problemet har været kendt i årevis. Alle mine kursister og studerende er blevet tudet ørerne fulde med det her. Men her ser vi så resultatet dokumenteret, sort rødt på hvidt.

Ingen ville bekymre sig over det, hvis tre fjerdedele af virksomhederne verden over, forsvandt i morgen. Vi savner virksomheder og organisationer, der er vedkommende og enagerende og vi savner især relevant indhold med høj kvalitet. Kilde: Havas Group.

Det er en af mange årsager til, at vi ikke læser særlig meget på nettet: Vi starter med en forventning om, at det her møde nok ikke kommer til at gå særlig godt, allerede inden vi har taget det første skridt. Derfor vil vi også gerne have det overstået hurtigt, så vi kan komme videre.

Forbrugere leder efter engagement og vedkommende indhold. Virksomheder og brands, som kan gøre en positiv forskel i vores liv. Og hvad får vi? Marketing og hype.

Ikke underligt, at de færreste ville savne jer, hvis I forsvandt i morgen.

Her er tre spørgsmål, I kan stille jer selv:

  • Hvor godt kender I egentlig jeres kunder/læsere/modtagere?
  • Hvor meget arbejdstid bruger I på at skabe indhold uden værdi?
  • Hvis I fik al den tid til overs, hvad ville I så bruge den til i stedet?

Undersøgelsen er foretaget af Havas Group blandt 300.000 mennesker i 33 lande.

Dårlig streaming på mobilen stresser

Vi bruger mobil til stort set hvad som helst, nu om dage. Men især video er vi rigtig glade for at streame ned. Så når forbindelsen ind i mellem ryger en tur, så bliver vi stressede. Rigtig stressede.

En undersøgelse fra Ericsson ConsumerLab i 2015 viser, at det faktisk kan være mere beroligende at se en skrækfilm, end at opleve et stop i en Youtube-video.

Billedteksten læser: The level of stress caused by mobile delays was comparable to watching a horro movie
“Kognitiv belastning” er betegnelsen for mængden af information, vi kan håndtere i vise dele af hjernen. Når den kognitive belastning overstiger 0,7 anses det for meget højt og stressende. Kilde: Ericsson ConsumberLab, 2015

Blot 2 sekunders ventetid på en Youtube-video kan øge den kognitive belastning målbart, mens en ufrivillig pause når videoen er gået i gang, vil næsten fordoble stressniveauet, viser undersøgelsen.

Undersøgelsen blev i øvrigt foretaget i København, og omfattede smartphonebrugere mellem 18 -52 år.

Kilde: Ericsson Mobility Report “The Stress of Streaming Delays”, 2015 (PDF)

Brugertest: Test selv for bedre usability

Resume: Her er 5 måder til at lære at undersøge brugervenligheden på dit website. Du kan tage dem i den rækkefølge, jeg har foreslået, eller du kan plukke det ud, du synes er interessant.

En mand og en kvinde udfører en tænke-højt-test på computer
Tænke-højt-test Foto: Thomas Link (CC-BY-SA)

Jeg har undervist i usability i adskillige år og altid insisteret på, at det ikke behøver være den store videnskab at finde ud af, om ens navigation er holdbar, eller om folk kan finde vigtigt indhold på sitet.

Her er 5 muligheder for selv at gå i gang. Er du helt ny, så start fra toppen og arbejd dig igennem listen.

Er du rutineret, så snup bare det, der virker interessant.

 

1: Steve Krug: Rocket Surgery Made Easy
Bogen er en forlængelse af kapitel 9 i Krugs efterhånden legendariske bog: “Don’t Make Me Think”.

Du får den grundlæggende viden om brugertest, og især omkring den populære tænke højt-testmetode.

2: Hoa Loranger: Checklist for Planning Usability Studies
Checklisten er omfattende og udførlig, som alt andet fra NNGroup. Velskrevet og med mange links til mere viden.

Artiklen er som en kondenseret version af “Rocket Surgery…”, skrevet med andre ord, men understøtter Krugs budskab meget fint.

3: The Complete Guide to Usability Testing
Gratis e-bog fra Usertesting.com. Ikke fantastisk dybdegående, men den giver et godt overblik og er et fint supplement til de to andre ressourcer.

E-bogen er især god at stikke i hånden på en chef eller lignende.

4: David Travis: Usability Testing Boot Camp
Et onlinekursus med meget høj værdi. David Travis har mange års erfaring med User Experience og Usability, og hans kursus er nok et af de mest populære af slagsen.

Prisen svinger lidt, men du kan være heldig at få hele kurset til næsten ingen penge, når Udemy.com holder udsalg.

5: Rolf Molich: Regler for standardtest af brugervenlighed (PDF)
Ekspertniveau. Til når du er blevet rigtig hardcore og gerne vil gøre det efter en standardiseret metode.

Dokumentet har flere gode pointer, som du med garanti kan få glæde af, før, under og efter din første test. Hvor mange der anvender hele standarden, kan jeg ærlig talt ikke svare på.

Forfattet af usabilitypioner Rolf Molich, der blandt har udviklet usabilty-heuristikkerne sammen med Jakob Nielsen.

Tag på kursus i usability

Vil du gerne introduceres til usability og testmetoder, så har du flere muligheder:

Er du i tvivl, så skriv til mig eller ring på 40 93 21 98

Små ændringer af Indberet.dk kan give store forbedringer

Erhvervsstyrelsen står bag indberetningsportalen Virk.dk. I august blev den lidt anstrengende side erstattet med et noget nemmere tilgængeligt redesign.

Indberetningsblanketten bruges primært af virksomheder, som kun i begrænset omfang skal sende elektroniske fakturaer til det offentlige.

Målgruppen er altså ikke nødvendigvis særlig bekendt med Virk.dk eller elektronisk fakturering i det hele taget.

Virk.dk er blevet renoveret for nylig og Virk har fået virkelig mange ting rigtigt.

En tillidssag at udfylde en webformular
Faktisk er det kun nogle simple ændringer der skal til.

Webformularer er i den grad en tillidssag mellem kunden og afsenderen. Jo større omkostninger der er ved at lave fejl, jo vigtigere er det, at kunden føler sig i trygge, kompetente hænder fra start til slut.

Jeg har fem punkter på dagsorden:

indberet

1) Vær konkret
Tanken er rigtig. Det er en relativt kompliceret webform vi skal i gang med og derfor giver det mening at forberede sig, før man begynder.

Men jeg vil hellere vide HVILKE oplysninger, vi skal have parat:

  • Organisationens navn og adresse,
  • kontaktperson i organisationen,
  • EAN-nummeret, som kan tage lidt tid at finde frem.

2) Korte tekster
Denne tekst er lige lang nok. Den kunne gøres meget kortere og være lige så informationsbærende:

“Send elektronisk faktura eller kreditnota til offentlige institutioner og myndigheder fra denne side.”

Eller måske bare: “Send elektronisk faktura til det offentlige fra denne side”.

3) Undgå tvetydigheder
“Vejledning” kan give et sammenfald med “Sådan gør du”. Hvad er forskellen? Og det viser sig da også, at “Vejledning” nærmere dækker over en “FAQ”, og kunne med fordel navngives som sådan noget. Måske “Spørgsmål”, hvis FAQ er for kryptisk.

4) Gør det let at kontakte nogen
Rigtig godt, at man har et sted at ringe eller skrive hvis man har problemer eller spørgsmål. Det giver tryghed og tillid til organisationen.

5) Fortæl, hvad der skal ske
Trin for trin-guiden er en rigtig god ide. Sammen med de øvrige områder har vi mulighed for at forberede os optimalt. Vi ved, hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge tingene sker. Igen – tryghed og tillid.

Brugervenlige webformularer

Lær at producere webformularer, som folk har lyst til at bruge – Danmarks eneste kursus i emnet, der handler om alt andet end teknik!

Tilmeld dig Brugervenlige Webformularer på Teknologisk Institut

Skriv til nettet

Skriv til nettet, så det bliver læst! Lær at formulere dig effektivt og vedkommende til læsere med begrænset tålmodighed.

Tilmeld dig Skriv til nettet på Teknologisk Institut

Vi reparerer Quickpay betalingsløsning

Dette er et problem, som måske ikke rammer mange, men når det rammer, er det til gengæld ganske irriterende: Vi har simpelthen fået vendt vores betalingskort om, og fået tastet det forkerte kontonummer.

Quickpay fanger fejlen, og genkender kontonummeret som Dankort. Så langt, så godt.

Men de gør det unødigt svært at komme videre: Vi skal tilbage, vælge det rigtige betalingsmiddel, taste kontonummeret ind og håbe det bedste.

quickpay_fail

Heldigvis, er der en løsning (og så får vi også lige ryddet lidt op i den der festsang-centrering samtidig):
quickpay_fail_solution
Og ja, vi kunne stadig forbedre på denne løsning. Især på det sproglige plan.