Her er lidt at tænke over:
60 procent af alt indhold der produceres har ingen tydelig værdi for modtagerne.
Problemet har været kendt i årevis. Alle mine kursister og studerende er blevet tudet ørerne fulde med det her. Men her ser vi så resultatet dokumenteret, sort rødt på hvidt.
Det er en af mange årsager til, at vi ikke læser særlig meget på nettet: Vi starter med en forventning om, at det her møde nok ikke kommer til at gå særlig godt, allerede inden vi har taget det første skridt. Derfor vil vi også gerne have det overstået hurtigt, så vi kan komme videre.
Forbrugere leder efter engagement og vedkommende indhold. Virksomheder og brands, som kan gøre en positiv forskel i vores liv. Og hvad får vi? Marketing og hype.
Ikke underligt, at de færreste ville savne jer, hvis I forsvandt i morgen.
Her er tre spørgsmål, I kan stille jer selv:
- Hvor godt kender I egentlig jeres kunder/læsere/modtagere?
- Hvor meget arbejdstid bruger I på at skabe indhold uden værdi?
- Hvis I fik al den tid til overs, hvad ville I så bruge den til i stedet?
Undersøgelsen er foretaget af Havas Group blandt 300.000 mennesker i 33 lande.