Tre podcasts om neurodivergens

En mikrofon med lydbølger ud af siden oven på ordet "Podcast".
Billedet er lånt fra vecteezy.com

Jeg lytter gerne til podcasts, når jeg ikke har tid eller lyst til at læse. Bøger kan meget, men det personlige perspektiv bliver bare anderledes, når man hører om det.

Har du det på samme måde, så får du lige tre muligheder for at blive klogere på neurodivergens, især autisme, ADHD og talblindhed / dyskalkuli. To på dansk og en på engelsk. Alle tre superinteressante og skabt af personer, der har tingene med sig i hverdagen.

“Diagnoseklubben” er holdarbejde. De tre bagkvinder (Julie Bendix Thomsen, Jenny-Margrethe Vej, Nana Girotti Malmkjær-Mørch ) beskriver deres podcast således: “Hvad der startede med et rent fokus på sendiagnosticering med ADHD & Autisme har udviklet sig. Med hjælp fra gæster, gør vi vores ypperste for at dele ud af så mange perspektiver som muligt på livet med en eller flere diagnoser, både de psykiske og fysiske.”

“Neurospicy” laves af Katrine Dybdal. Hun skriver: “Neurodivergens er på agendaen mange steder, så jeg udforsker arbejdslivet, kærlighedslivet, familielivet og følelselivet som neurodivergent gennem samtaler, refleksioner og interviews.”

“Accessible Numbers” er det britiske indslag: Det er en ny podcast, redigeret af Laura Parker, som arbejder med at gøre tal og data tilgængelige. Hun beskriver sin podcast således: “This is a show about designing services for people with dyscalculia and maths anxiety. I speak to researchers, designers, accessibility specialists and data scientists about presenting numbers clearly in services.”

Artiklen er en let redigeret version af et opslag på Linkedin. Følg mig for flere analyser og kommentarer