Sundhedsstyrelsen udgiver utilgængelige råd om Coronavirus

Resume: To forkerte bogstaver, og hele websiden bliver umulig at tolke korrekt for tusindvis af borgere. Og når indholdet handler om Coronavirus, kan det få alvorlige konsekvenser. 

Artiklen er opdateret den 11. marts. Spring til opdateringen

Et af de vigtigste emner i starten af 2020 er uden tvivl Coronavirus. Sygdommen spreder sig gennem landet og myndighederne kæmper for at inddæmme smitten og undgå, at der bliver et egentligt udbrud i Danmark.

En vigtig brik i bekæmpelsen af Coronavirus er information om, hvilke forholdsregler man skal tage for at undgå smitte, og hvad man skal gøre, hvis man mistænker at være udsat for smitterisiko.

Sundhedsstyrelsen har derfor lavet en side med spørgsmål og svar om Coronavirus.

Og så langt, så godt.

Forkert kodning, forældede standarder

Desværre er siden kodet med forældede standarder, og er fra en tid, hvor kompenserende teknologier ikke var noget, man talte højt om.

Sproget er sat til engelsk, som givetvis er standardsprog i det CMS, som Sundhedsstyrelsen har valgt.

Når sproget er engelsk vil skærmlæsere naturligvis læse teksten op med engelsk stemme. I den følgende video kan du høre konsekvenserne af, ikke at gøre noget ved det. Videoen er tekstet, men jeg kan ikke garantere, at du bliver meget klogere…

Konkret overtræder Sundhedsstyrelsen WCAG 2.1, succeskriterium 3.1.1 “Sproget på siden”. Det virker som en lille ting, men to forkerte bogstaver, og indholdet er umuligt at forstå for tusindvis af borgere. I en krisetid kan det blive katastrofalt.

Skærmlæseren, jeg anvender i dette eksempel er NVDA v. 2019.3.1, men det ville være det samme for alle andre skærmlæsere. Læs min guide til at komme i gang med at forstå en skærmlæser.

Uddrag af kildekoden til Sundhedsstyrelsens side om Coronavirus. Sproget på siden er kodet til engelsk
Når sproget kodes til et andet sprog, end det der er tekstens sprog, kan skærmlæsere ikke gengive indholdet korrekt. Sundhedsstyrelsen har angivet sproget som engelsk, selv om teksten er på dansk.

Fejlen her er cirka lige så kikset, som når regeringen holder pressemøde om virussen – og faktisk husker at invitere en døvetolk med – men fjernsynet ikke viser tolken på skærmen, selv om vedkommende står lige op ad ministeren og simultantolker til landets cirka 4.000 døve borgere. (Og jo, det skete faktisk!).

Heldigvis, er det en fejl der kan rettes meget hurtigt, hvis man vil.

Sundhedsstyrelsens websted er generelt i meget dårlig forfatning, når det gælder webtilgængelighed. Men de har jo også til 23. september i år, inden de skal være færdige.

Vi må bare håbe, at der ikke kommer flere alvorlige sygdomsudbrud inden da.

Opdatering, 11. marts 2020

Nysgerrighed (og behov for en overspringshandling) fik mig til at kigge videre, og det viser sig, at der er en engelsk version af Sundhedsstyrelsens side om Coronavirus. Udmærket, så er der da håb.

Men her er det, at det bliver underligt, for siden er kodet med “lang=da”. Dermed er den engelske version af siden altså lige så uforståelig, som den danske.

Kildekoden til den engelske side viser, at sidens sprog er sat til dansk.
På den engelske informationsside om Coronavirus er sproget sat til dansk. Ikke videre hjælpsomt.

Jeg har hørt fra Sundhedsstyrelsen, og de siger, at de arbejder på sagen. Det lyder som en fin ide!

Lær om webtilgængelighed
Firmakursus: Lær om webtilgængelighed og WCAG 2.1 Afholdes hos jer og tilpasses jeres behov. Priser fra 15.400,- eks moms. Du kan også tage et åbent kursus i WCAG 2.1

 

Hvad er en skærmlæser?

Definition: En skærmlæser er et program, som hjælper blinde og svagsynede til at anvende en computers grænseflade. Ved hjælp af oplæsning kan skærmlæseren gøre det muligt for brugeren at løse de samme opgaver og nå de samme mål, som seende.

Vil du hurtigt i gang med at bruge en skærmlæser?

Webindhold er designet til at blive set

Selv om skærmlæsere er meget effektive værktøjer, så er de afhængige af kvaliteten af det indhold de skal forholde sig til.

En almindelig webbrowser er designet til at præsentere websider efter en nærmere bestemt, visuel logik, især bestemt af reglerne i webstedets CSS-ark.

En seende bruger kan ved hjælp af synssansen få en mængde informationer, alene ud fra sidens visuelle hierarki, altså den måde, indholdet præsenteres på med farve, form, størrelse og placering på siden.

Du kan for eksempel nemt se, at definitionen på en skærmlæser står øverst på siden og er markeret med fed. Du kan nemt genkende det næste element som en mellemrubrik, fordi du kan se, at teksten er lidt mindre, end overskriften, men noget større end brødteksten. Det kan en blind ikke.

Skærmlæserbrugere har dog et par esser i ærmet: Med et enkelt tastetryk kan man for eksempel navigere fra en overskrift til den næste. Leder man efter et link, kan man kalde en liste over alle links på siden frem, og hurtigt navigere ned til det rigtige element.

Skærmlæsere er afhængige af indholdets opmærkning

Skærmlæsere kan ikke formidle, hvad der er op og ned, højre og venstre. Skærmlæsere tolker HTML-kodens struktur, elementer og tekst for brugeren.

Et eksempel: Når en tekst er markeret op som en overskrift, fortæller skærmlæseren hvad det er for et element, den har fat i. I den artikel, du læser lige nu vil skærmlæseren sige: “Hvad er en skærmlæser spørgsmålstegn. Overskrift niveau 1”.

Skærmlæseren forstår indholdet, fordi overskriften er sat med en HTML-koden H1, som både gør den stor og tydelig på siden, og let genkendelig for skærmlæsere. Man kan sagtens designe en tekst, så den ligner en overskrift, men det fungerer ikke for skærmlæsere, de forstår kun HTML.

Små fejl kan have store konsekvenser

Webindhold som er kodet korrekt op med en tydelig og logisk rækkefølge, fungerer godt i skærmlæsere. En rutineret skærmlæserbruger kan udmærket finde informationer lige så hurtigt og effektivt, som en seende.

Men overholder siden ikke grundreglerne kan selv det bedste indhold blive umuligt at anvende. Nogle gange, skal der ikke ret meget til.

Da Sundhedsstyrelsen for eksempel glemte at angive sproget korrekt på sine sider om Coronavirus, gik det helt galt. Sproget på siden var sat til engelsk og det betød, at danske skærmlæsere tolkede det som om, de skulle læse siden op med engelsk talesyntese. Men teksten var skrevet på dansk og dermed blev indholdet komplet uforståeligt for landets cirka 50.000 blinde, svagsynede og andre, som benytter skærmlæsere til at holde sig orienterede.

Kursus: Lær om webtilgængelighed og WCAG 2.1