Få testet jeres webindhold for tilgængelighedsfejl

Resume: Få undersøgt tilgængeligheden af jeres leverancer og tjenester, hvad enten de skal overholde Webtilgængelighedsloven eller European Accessibility Act (EAA). Netvenlig har stor erfaring med at evaluere tilgængelighedskrav i digitalt indhold og design.

Siden 2016 har jeg udviklet og arbejdet med tre typer evalueringer. Alle metoderne tager udgangspunkt i de relevante EN-standarder og best practice på området:

Design Review

Få en kritisk gennemgang af wireframes og prototyper, og fang potentielle tilgængelighedsproblemer før de når ud til brugerne.

Beregninger fra IBM viser, at det koster op til 100 gange så meget at rette en fejl, når den først er kommet ud i produktion, i forhold til at fange den allerede i designfasen.

Relative Cost of Fixing Defects. Design 1, Implementation 6.5, Testing 15, Maintenance 100
IBMs klassiske beregning af omkostninger ved at opdage en fejl for sent. Link til artiklen

Derfor er der både god stil og rigtig god økonomi i at få et tilgængelighedstjek inden det betyder noget.

Jeg gennemgår og tjekker blandt andet:

  • Farvekontrast i tekst og grafik
  • Tekststørrelser
  • Læserækkefølge
  • Tastaturrækkefølge
  • navigationselementer
  • Interaktion

Jeg annoterer desuden etiketter, inputfelter og knapper, så de fremstår korrekt overfor hjælpeteknologier som skærmlæsere og talestyring.

Med i prisen er en times gennemgang, hvor I får mulighed for at stille spørgsmål og få svar.

Pris: Fra 6.000.-

 

Tilstandsrapport for webtilgængelighed

Tilstandsrapporten for webtilgængelighed egner sig især til at få viden om webtilgængeligheden på jeres domæne, for eksempel som et tjek af en leverance.

Evalueringen undersøger blandt andet

  • Sidetitler
  • Overskrifter
  • Alternative tekster
  • Kontrastforhold
  • Anvendelse af farver
  • Mobilvisning
  • Formularer
  • Tastaturnavigation
  • Animationer og interaktivt indhold.

Sådan udføres Tilstandsrapporten for webtilgængelighed

Evalueringen er en manuel stikprøvekontrol, som angriber jeres domæne ud fra forskellige brugsscenarier, herunder:

  • Intet syn
  • nedsat syn
  • Ingen hørelse
  • Begrænset kognition
  • Begrænset motorik og nedsat styrke

Den skriftlige rapport kan give indblik i:

  • Status på den aktuelle webtilgængelighed på domænet
  • Hvad der skal til for at overholde WCAG-kriterierne
  • I hvilket omfang, I overholder EN 301 549
  • Hvor mange ressourcer i skal bruge for at overholde den gældende lovgivning.

Rapporten fremhæver de vigtigste fund, og eksemplerne gør det muligt at få lagt en plan for den videre indsats for jeres webtilgængelighed. Fremgangsmåden baserer sig på W3C’s Easy Checks.

Inkluderet i prisen er:

  • Gennemgang af fund sammen med jer og jeres leverandør
  • Hjælp og vejledning til at komme videre.
  • Validering af fejlrettelser

Tilstandsrapporten tager cirka 35 arbejdstimer.

Kontakt mig for et eksempel på en Tilstandsrapport for webtilgængelighed, før I køber.

Pris: fra kr. 20.000,- (afhængig af domænets størrelse)

 

Dybdegående evaluering af webtilgængelighed

Denne evaluering er omfattende og tidskrævende. Her kommer vi langt ned i detaljen.

  • Leverandører kan bruge denne evaluering som dokumentation for, i hvilken grad et system overholder lovkravene i Webtilgængelighedsloven og EAA.
  • Offentlige weborganer kan bruge evalueringen til at få dokumenteret fejl og mangler i et system, for eksempel i forbindelse med overtagelsesprøve eller tvister med leverandører.
  • Evalueringen er en kombination af automatisk og manuel gennemgang af domænet. Fremgangsmåden er baseret på WCAG-EM, som er udviklet af W3C.

Sådan udføres tilgængelighedsevalueringen efter WCAG-EM

  • Vi udvælger sammen et repræsentativt antal sider fra jeres websted, som evalueringen skal foretages på.
  • For små websteder evalueres hele domænet.
  • Alle 50 succeskriterier i WCAG 2.1 (AA) evalueres på alle sider i prøven,
  • Ekstra kriterier fra WCAG 2.2 (AA), hvor det er relevant,
  • Siderne evalueres i forhold til de funktionelle ydeevnebeskrivelser i EN 301 549, kapitel 4,
  • Det vurderes om siderne overholder standardens kriterier eller ej, både på et generelt og et detaljeret plan,
  • Fejl beskrives og dokumenteres.

Med i prisen er:

  • Fundliste med uddybning af fejlene, deres betydning og anbefalinger til løsning,
  • 1 times præsentation af evalueringen, med mulighed for spørgsmål og svar,
  • Validering af fejlrettelser
  • Hjælp til at udfylde eller opdatere tilgængelighedserklæringen for offentlige websteder.

En dybdegående evaluering tager cirka 60-70 arbejdstimer.

Pris: fra kr. 47.000,- (afhængig af domænets størrelse)

Kontakt Netvenlig for en evaluering af jeres webtilgængelighed
Webevalueringer tager tid, blandt andet fordi de ikke er en hyldevare, men skal tilpasses jeres behov. Kontakt mig og få et tilbud! Telefon 40 93 21 98, email: lmsoren@netvenlig.dk