Resume: Du har nok hørt om WCAG 2.1. Måske, har du også hørt om EN 301 549. Men du har helt sikkert ikke hørt om EN 17161, den mest oversete men også mest gennemgribende harmoniserede standard i EAA-direktivet og Tilgængelighedsloven.

Tilgængelighedsloven trådte i kraft i juni 2025. Den stiller krav til udformingen og tilgængeligheden i alt fra webshops til offentlige transportmidler og sågar alarmopkald til 112. Alligevel er det, for de digitale produkter og tjensters vedkommende, forbavsende kompliceret at finde ud af, hvilke standarder som falder under EAA – og dermed Tilgængelighedsloven.

Enkelte kan nævne WCAG 2.1. Men standarden har ikke direkte noget med EAA at gøre. Den indgår bare i en anden standard, nemlig EN 301 549, som nogle har hørt om. Men Tilgængelighedsloven og EAA er meget mere end det.

Omfattende krav, men ikke tydelige vejledninger

EAA-direktivet og Tilgængelighedsloven er omfattende og detaljeret i sine krav til tilgængelighed i produkter og tjenester. Men på et punkt, er teksterne ikke særlig klare i spyttet: Når det gælder retninglinjer for, hvilke standarder, man skal følge.

I Tilgængelighedsloven står der lidt overordnet, at produkter og tjenester overholder loven, når de overholder de relevante “harmoniserede standarder”.

“§ 14. Produkter og tjenester, som er i overensstemmelse med hele eller dele af harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, formodes at være i overensstemmelse med tilgængelighedskravene i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, hvis standarderne eller de anvendte dele heraf omfatter de pågældende krav.”

En pæn måde at sige, at I må selv regne ud, hvilke standarder, I skal huske at overholde.

Harmoniserede standarder i EAA

En harmoniseret standard er kort fortalt en standard, som er udviklet og offentliggjort i EU-regi. Den er gyldig i alle EU-lande.

Den mest kendte harmoniserede standard om tilgængelighed er nok EN 301 549, som med 14 kapitler og fem bilag omfatter tilgængelighed i både fysiske og digitale produkter. WCAG 2.1 er en integreret del af standarden, i tre kapitler om web, dokumenter og software.

EN 301 549 har siden 2018 fungeret som den væsentligste standard for offentlige myndigheder og webtilgængelighedsloven. Nu er den ved at blive opdateret til bedre at omfatte EAA og dermed Tilgængelighedsloven.

Den dårlige nyhed er, at opdateringen af EN 301 549 tidligst er klar i august 2026, altså 14 måneder efter, at Tilgængelighedsloven trådte i kraft.

EN 17161: Standarden du aldrig har hørt om

Mens vi venter på den nye version, kan vi godt nå at lære om en anden standard, der måske er endnu vigtigere.

Blandt de “relevante harmoniserede standarder” fra §14 ovenfor, er nemlig også EN 17161. Den formelle danske titel på standarden er “Design for alle – Tilgængelighed efter en ‘design for alle’-tilgang inden for produkter, varer og tjenester – Udvidelse af brugergruppen“.

EN 17161 og Design for Alle-tilgangen har dybest set til formål at give så mange mennesker adgang til produkter og tjenester med digitale grænseflader.

Men standarden giver også anvisninger til, hvordan organisationer kan integrere tilgængelighed i deres produkter, og samtidig “fremme en bæredygtig udvikling og menneskerettigheder”, som der står i præsentationen.

EN 17161 er altså ikke en teknisk standard som EN 301 549 er det, men et ambitiøst mål om at ændre de holdninger og tilgange til design, som i årevis har forhindret personer med handicap i at kunne anvende e-handel og andre digitale tjenester, som andre borgere i EU.

Virksomheder får et stort ansvar

Derfor vil en kort introduktion nok være på sin plads:

Vi starter i kapitel 5: “Leadership”, der handler om ledelsens ansvar for at holde fokus på, at produkter fremover skal udformes ud fra en Design for Alle-tilgang.

I afsnit 5.1 “Leadership and commitment” står der (i min oversættelse):

“Topledelsen skal fremme en tankegang, der understøtter tilgængelighed efter en Design for Alle-tilgang, og en kultur i organisationen, som folk kan bidrage til.”

Det indebærer også, at det bliver ledelsens ansvar at sikre, at der er de fornødne kompetencer i organisationen til at arbejde med og evaluere tilgængelighedsarbejdet.

Det står i kapitel 7: “Support”, som ikke handler om, hvor mange it-medarbejdere, der skal sidde og tage imod forbrugerklager, men om at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for organisationen, sådan at man kan understøtte Design for Alle-tilgangen med in-house viden og infrastruktur.

Kapitel 7.4: “Communication”, anviser, hvad og hvordan organisationen skal kommunikere internt. Og ikke mindst at de skal gøre det på en “tilgængelig og forståelig måde.”

Brugercentreret design bliver endelig standard

Ser man, hvordan digitale produkter udvikles i dag, så er det stadig helt almindeligt at ignorere brugerne så længe som muligt. Tilgængelighed er slet ikke tænkt ind fra begyndelsen, og kommer nogle gange som en overraskelse. Det oplever jeg jævnligt, når jeg holder workshops i webtilgængelighed og inkluderende design. Det er en meget dyr måde at lave web på.

Her kommer Kapitel 8: “Operation” ind i billedet.

I kapitlet får vi slået fast (igen), at en brugercentreret designmetode, der involverer brugere med og uden handicap så tidligt som muligt i udviklingsprocessen, er den rigtige måde at designe på. Kapitel 8 er ikke en detaljeret beskrivelse af processen, men den er nok til at komme i gang. Vil man ordentligt ned i materien, så skal man kigge i ISO 9241-210.

I forlængelse af at arbejde med brugercentreret design ligger også en løbende overvågning og feedback fra brugertests og henvendelser fra brugere. Det er beskrevet i kapitel 9: “Performance evaluation” og kapitel 10: “Improvement”.

For mange organisationer vil det være nyt, overhovedet at skulle forholde sig til tilgængelighed. Topchefer, projektledere, produktejere og udviklere har generelt for lidt viden om tilgængelighed, både i produkter, men også på arbejdspladsen. EN 17161 vil være første gang, mange hører om emnet. Men nu bliver det altså en ting, hvis man er omfattet af Tilgængelighedsloven.