107 tryk: Regionerne fejler egen coronatest

Resume: Det tager absurd mange tabulatortryk at nå den nye corona-chatbot, der skal lette presset på sundhedsvæsenet. Ingen af regionerne har prioriteret testen, så den får hurtigt fokus for tastaturafhængige brugere.

Knappen til Regionernes Corona-selvtest. Knapteksten siger: Test her Coronavirus-sygdom
“Test her – Coronavirus-sygdom” Knapteksten er i sig selv en artikel værd. Men det bliver en anden gang.

Danske Regioner har udgivet en digital chatbot, som gør det muligt selv at undersøge, om man måske kan være smittet med Coronavirus.

Et fint initiativ der måske kan lette presset på landets hospitaler og de privatpraktiserende læger, som lige nu er superhårdt spændt for.

Desværre fejler regionerne stort, når det gælder implementeringen af tjenesten.

Tusindvis anvender tastaturet som navigation

For at forstå årsagen er vi nødt til at have baggrunden med: Det er nemlig langt fra alle borgere, som er i stand til at anvende en mus.

En mus er et præcisionsinstrument, som kræver en høj grad af finmotorik, for at fungere optimalt. Kan man ikke anvende en mus, er alternativet ofte at anvende tastaturet, typisk Tabulator-tasten, piletaster, mellemrumstasten og så videre.

Spektret af helt eller delvist tastaturafhængige brugere er faktisk ganske bredt. I flæng kan nævnes:

  • Blinde (cirka 25.000)
  • Bevægelseshandicappede (cirka 250.000)
  • Gigtramte (cirka 700.000)
  • Personer med tremor eller Parkinsons (cirka 100.000)

Og det er bare de grupper, jeg først kom i tanke om. Det er cirka 1 million danskere, som i større eller mindre grad er tastaturdominante.

Det er mange mennesker, og det er derfor, at WCAG 2.1 har en hel sektion, der udelukkende handler om tastaturbrug.

Retningslinje 2.1 Tilgængelig via tastatur

Alle funktionaliteter skal kunne benyttes via et tastatur.

107 tryk fra start til mål

Jeg tog et kig på, hvordan regionerne har implementeret knappen. Det viser sig, at det i gennemsnit tager 107 tryk at nå det link, der starter chatbotten.

Lad mig lige gentage: 107 tryk, i gennemsnit. Et Nul Syv!

Antal tryk til Selvtest-knappen:
Region Antal tryk
Hovedstaden 114
Sjælland 101
Nordjylland 174
Syddanmark 51
Midtjylland 98

Tallene er beregnet som antal tryk fra adressefeltet til browseren havde fokus på knappen.

Hvor der var skiplinks har jeg ikke aktiveret dem, ud fra det argument, at man som blind ikke har nogen chance for at vide, hvor på siden selvtesten befinder sig: Springer man navigationen over, kan man også risikere at springe linket til testen over. Man er derfor nødt til at tabulere sig gennem junglen af links og håbe på det bedste.

174 Tabulatorklik til Region Nordjyllands Coronatest-knap
Region Nordjylland sætter muligvis danmarksrekord for længst vej til et element. 174 tryk på TAB-tasten, inden man er fremme ved målet.

Skiplinks kan også kun gøre så meget, i den aktuelle situation. Tager man region Nordjylland kan man godt nok spare 99 klik ved at bruge skiplinket, javel. For nogle vil det naturligvis betyde noget. Men der er altså stadig 75 klik til målet, så vi er stort set lige vidt.

To nemme løsninger på problemet:

1: Flyt knappen op i toppen af koden

Alle regionerne har sat koden ind som det sidste element på siden. Det betyder, at hvis man ikke gør noget for at ændre det, så bliver det også det sidste element som får fokus, når man tabulerer.

Derfor bør knappen flyttes op i toppen af koden. Kan den ikke det, bør den rettes til, så det kan lade sig gøre at give den fokus som det første element i rækkefølgen.

2: Lav en rigtig knap, ikke et pænt link

Regionerne havde faktisk en sidste mulighed for at redde lidt af æren: Skærmlæsere er nemlig supergode til at identificere forskellige elementer og præsentere dem på genvejssider for nem adgang.

Det er for eksempel ikke nogen stor kunst at åbne en elementliste undersøge, om adgangen til coronatesten måske skulle foregå via en knap, og så gå til den den vej.

Visuelt fremstår knappen jo også som en knap. Men i virkeligheden er det bare et link, der er stylet som en knap.

Den letteste løsning er naturligvis at bruge <button>-elementet og så style det, så det ligner, hvad man nu gerne vil have det til at ligne.

Men kan man virkelig ikke komme uden om at anvende et link, så tilføjer man i det mindste en ARIA role=”button”. Det er desværre en grundlæggende tilgængelighedsfejl og jeg håber, at den snart forsvinder, for det er faktisk til at undgå.

ARIA-roller kan omdanne links til knapper i en skærmlæser
Hvad angår skærmlæsere, så fremstår linket til testen nu som en knap og kan derfor identificeres som en knap – og derfor hurtigt findes i skærmlæserens elemenliste. Klassisk tilgængelighed! Bemærk i øvrigt, den noget lamme tekst: Open Chatbot… Helt ærligt!

Overholder regionerne så WCAG? Ja, teknisk set gør de jo. Man KAN jo godt nå linket med tastaturet. Man skal bare stå op i god tid og smøge ærmerne op. Og hey – vi har jo alligevel ikke andet at lave i disse dage.

Lær om webtilgængelighed

Guide: Angiv sidens sprog korrekt

Resume: Som webredaktør er det vigtigt at kunne skifte en sides sprog helt, eller delvist. Lær at overholde WCAG 3.1.1 og 3.1.2, og gør dit indhold tilgængeligt på alle sprog.

Når du udgiver indhold, der er i et andet sprog end sidens standardsprog, skal du huske at fortælle kompenserende teknologier som skærmlæsere og oplæsningssoftware, at her kommer noget tekst, som er i fremmedsprog.

Guide til at skifte sprog midt i en tekst

Du skifter sproget sådan her:

Find den tekst, der skal ændres og tilføj sproget således:

<p lang="en">This text will be read aloud in english</p>

Nu har du givet afsnittet, der er omkranset med <p>-koden et nyt sprog, og skærmlæsere kan tolke det korrekt.

Bonus: Egenskaben virker på alle koder.

Mere er der ikke i det, men hvis du virkelig vil, så kan du faktisk også skifte dialekt. For eksempel vil du kunne skifte til Britisk Engelsk med “en-GB” eller amerikansk engelsk med “en-US”.

Et forbehold: Du har nu gjort, hvad du kan og skal. Men det er ingen garanti for, at alle teknologier også forstår din hensigt: Jeg har personligt bøvlet en del med den nye oplæser i Microsoft Chromium Edge, og har stadig ikke fundet ud af, hvordan jeg får den til at skifte sprog frem og tilbage.

Hvorfor det er vigtigt at skifte sprog

Det sker kun sjældent, at websider kan slå folk ihjel, men vi har tidligere kigget på et eksempel fra Sundhedsstyrelsen, som i en periode havde angivet det forkerte sprog på siden om Coronavirus, og dermed gjort indholdet utilgængeligt for personer, der anvender skærmlæser.

I den aktuelle situation, kunne det få alvorlige konsekvenser for nogle borgere, og det vil vi som regel gerne undgå.

Det siger WCAG om sprog på siden

At undlade at angive en sides korrekte sprog er en overtrædelse af WCAG 3.1.1 (A), som siger:

3.1.1 Sproget på siden

Det menneskelige sprog, som er standard for hver webside, kan bestemmes programmeringsmæssigt.

Kildekoden til en webside, hvor sidens sprog er angivet til dansk
Sproget sættes en gang for alle i html-tagget. Det gøres med koden lang=”da” og er en triviel opgave for en webudvikler.

For at angive sidens globale sprog, anvender vi nøjagtig den samme egenskab, på nøjagtig samme måde. Den sidder bare på det yderste element i HTML-koden og gælder derfor på alt indhold, indtil det ændres.

Det er en teknisk ting og som webredaktør har du sjældent indflydelse på den del af koden.

Det har du der i mod på det indhold, du selv lægger op. Og derfor er det vigtigere for dig at kende WCAG succeskriteium 3.1.2 (AA):

3.1.2 Sprog, der anvendes til dele af indhold

Det menneskelige sprog, der anvendes i hver passage eller frase i indholdet, kan bestemmes programmeringsmæssigt. Undtaget herfra er egennavne, tekniske termer, ord med ubestemmelig sproglig baggrund samt ord eller vendinger, der er blevet en del af sprogbrugen i den tekst, de umiddelbart indgår i.

Nu ved du hvordan, du skal gøre det. Og hvorfor. Tillykke med det!

Lær om webtilgængelighed