Resume: Begrebet ‘handicap’ dækker over en kombination af nedsat funktionsevne og samfundsskabte barrierer. Tilgængeligt design kan nedsætte barriererne og give alle lige mulighed for at være sig selv.

Definitionen af et handicap har ændret sig

I gamle dage talte man om at være “født med et handicap”. Blev man født døv var man så at sige dømt til at være handicappet hele livet. Man var “invalid” – som i øvrigt betyder “ugyldig”. Det var et stempel, som rask væk blev svinget over alle, der ikke var normale som flertallet.

I dag tager man udgangspunkt i mennesket og i konkrete situationer:

• Når en blind skal krydse en vej vil hun nogle gange have brug for hjælp fra mennesker eller teknologi. I den konkrete situation er hun derfor “handicappet”.
• Når hun senere sidder og taler med en veninde, så er de på lige vilkår, og derfor er der ikke noget handicap.

Den internationale definition af begrebet ‘handicap’ tager udgangspunkt i FNs konvention om rettigheder for personer med handicap, også kaldet Handicapkonventionen.

I Handicapkonvention er ‘personer med handicap’ defineret som:

Konventionen har blandt andet affødt EU-direktivet om tilgængelighed, som blev vedtaget i slutningen af 2016. Direktivet blev til dansk lov i efteråret 2018.

Handicapkonventionens definition kan omskrives til en simpel formel:

Handicap = funktionsnedsættelse + samfundsskabt barriere

Funktionsnedsættelser og samfundsskabte barrierer

En funktionsnedsættelse gør dig som udgangspunkt ikke ‘handicappet’ 24 timer i døgnet. Når en person er ligestillet med andre, så er hun ifølge definitionen ikke “handicappet”. To kørestolsbrugere er for eksempel udmærket i stand til at føre en normal samtale med hinanden, eller med en gående.

Handicappet opstår først, når kørestolsbrugeren skal overkomme en væsentlig forhindring, som for eksempel at nå en vare fra en hylde i supermarkedet, betjene en billetautomat eller anvende en svært tilgængelig computer på et offentligt bibliotek.

I et moderne samfund er barriererne altså ofte menneskeskabte forhold, der påvirker nogle menneskers muligheder for at kunne udfolde sig frit.

Det er forhold, vi har mulighed for at gøre noget ved. Sænker vi barriererne, så fjerner vi handicappet og giver alle lov til at deltage på lige fod med andre.

Fire grupper og tre grader af handicaps

Handicaps fordeler sig især i fire hovedgrupper:

• Fysisk: Alle bevægelseshæmmede
• Psykisk: Stress, depression, demens
• Intellektuel: Hjerneskade, ordblindhed
• Sensorisk: Syn, hørelse, følesans

Funktionsnedsættelser inddeles i 3 grader:

Hvor mange handicappede er der i Danmark?

Før eller senere rammes stort set alle af funktionsnedsættelser i kroppen eller intellektet. Det er en uundgåelig del af livet at blive gammel og slidt.

I Danmark fører vi ikke centrale registre om handicappede, men tallene nedenfor stammer fra forskellige interesseorganisationer og giver godt indblik i, hvor mange mennesker, der er ramt af forskellige funktionsnedsættelser:

• Hver 2. dansker bruger synshjælpemiddel,
• 700.000 har gigt,
• 400.000 har læsevanskeligheder,
• 300.000+ er erkendte ordblinde,
• 250.000 har et bevægelseshandicap,
• 120.000 har hjerneskade,
• 80.000+ har demens,
• 58.000 har autisme,
• 55.000 har epilepsi,
• 50.000 er synshandicappede,
• heraf 25.000 blinde,
• 4.000 er døve.

Tilgængeligt design kan nedsætte barrieren

Når vi arbejder med tilgængelighed på nettet, arbejder vi altså på at give alle adgang til så meget indhold, som muligt.

Vi fokuserer på at jævne gnidningspunkterne ud, så blinde kan anvende tekstbaseret indhold, døve kan forstå hvad der siges i en video eller vi nedsætter antallet af klik for at gøre det mindre besværligt for bevægelseshæmmede. Vi forenkler svære budskaber, så de er lettere at forstå for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og bygger overskuelige strukturer, så de ikke overvælder personer med overbliksvanskeligheder.

Som en bonus gør vi det ikke bare lettere for personer i en ‘ekstrem’ ende af spektret at anvende vores indhold. Vi hjælper også personer i den lette ende: Personer med læsebesvær, personer som ikke kan tænde for lyden, fordi de sidder i stillekupe og vi gør det lynhurtigt for rutinerede brugere at gennemføre en opgave uden brug af mus.

 Kursus: Tilgængelighed på nettet – forstå WCAG 2.1. Tilmeld dig nu! 

Bonus: ‘Handicap’ er et skældsord i udlandet

Mens ‘handicap’ og ‘handicappet’ ses som neutrale begreber på dansk, så er ordene noget mere kontroversielle i udlandet.

Nogle mener, at ordet ‘handicap’ kommer af ‘cap in hand’, altså en person, som tigger. Den forklaring er der stillet spørgsmålstegn ved, og oprindelsen er nok nærmere et gammelt engelsk spil fra 1500-tallet.

I engelsktalende lande giver ordet desværre meget negative associationer for nogle, og det er bedst at undlade at bruge det på engelsk.

Brug i stedet: ‘disabled’ eller ‘disability’. Du kan også bruge ‘impaired’ eller ‘impairment’.

Kursus: Lær webtilgængelighed og giv alle lige adgang til nettet

Offentlige institutioner har siden 2008 været forpligtet til at sikre alle borgere lige adgang til informationer og muligheder. Alligevel er det langt fra alle, der har gjort noget ved det endnu.

Fra 23. september 2020 skal alle offentlige weborganer overholde tilgængelighedsloven og WCAG 2.1.

Inden længe vil “European Accessibility Act” også blive omsat til dansk lov. Den kommer til at omfatte elektroniske tjenester som webshops og lignende.

Netvenlig holder kursus i webtilgængelighed, både for private og offentlige websteder.

 Kursus: Tilgængelighed på nettet – Lær om WCAG 2.1. Tilmeld dig nu!