Hvad er en skærmlæser?

Definition: En skærmlæser er et program, som hjælper blinde og svagtseende til at anvende en computers grænseflade. Ved hjælp af oplæsning kan skærmlæseren gøre det muligt for brugeren at løse de samme opgaver og nå de samme mål, som seende.

Vil du hurtigt i gang med at bruge en skærmlæser?

Webindhold er designet til at blive set

Selv om skærmlæsere er meget effektive værktøjer, så er de afhængige af kvaliteten af det indhold de skal forholde sig til.

En almindelig webbrowser er designet til at præsentere websider efter en nærmere bestemt, visuel logik, især bestemt af reglerne i webstedets CSS-ark.

En normalt seende bruger kan ved hjælp af synssansen få en mængde informationer, alene ud fra siden visuelle hierarki, altså den måde, indholdet præsenteres på med farve, form, størrelse og placering på siden.

Du kan for eksempel nemt se, at definitionen på en skærmlæser står øverst på siden og er markeret med fed. Du kan nemt genkende det næste element som en mellemrubrik, fordi du kan se forskellen i tekstens størrelse.

Skærmlæsere er afhængige af indholdets opmærkning

Skærmlæsere kan ikke formidle, hvad der er op og ned, højre og venstre. Skærmlæsere er lineære og kan ikke tolke andet end HTML-kodens struktur og tekst. Og ud fra det, skal landets cirka 50.000 blinde altså kunne orientere sig på nettet.

Hvis ikke elementerne på siden er mærket korrekt op, så det for eksempel er tydeligt, hvad der er navigation, overskrifter eller indhold, så kan skærmlæseren ikke formidle det korrekt til brugeren. Og så har vi balladen.

Kursus: Lær om webtilgængelighed og WCAG 2.1

I gang med NVDA: En guide for seende

Her er en guide til, hvordan du som seende hurtigt kommer i gang med at bruge skærmlæseren NVDA, så den fungerer bedst muligt for dig, der skal arbejde med webtilgængelighed.

Udgivet i anledning af Global Accessibility Awareness Day

Er du i tvivl om, hvad en skærmlæser er for en størrelse, så anbefaler jeg at læse min korte artikel: “Hvad er en skærmlæser?” først.

NVDA (Non-visual Desktop Access) er en populær skærmlæser til Windows. Ikke alene er den gratis, men har også den fordel, at du kan downloade og installere NVDA på en USB-stick, hvis du for eksempel ikke har lov til at installere programmer på din arbejdscomputer.

Skærmlæsere er effektive og omfattende stykker software. At komme i gang med at bruge dem kan godt være overvældende og til tider frustrerende.

Her er mine bedste tips og tricks til NVDA, og mine egne foretrukne indstillinger. Det er på ingen måde en komplet guide, men forhåbentlig, kan de sænke barrieren lidt.

Indholdsfortegnelse

Hent et genvejsark

NVDA er proppet med genveje til alle funktioner. Fremragende, for som tastaturafhængig bruger er det ikke en mulighed at navigere ved hjælp af en mus.

Mens du tester for tilgængelighed bør du kun anvende musen som en nødløsning, hvis du ikke kan bruge genveje til at komme gennem indholdet.

Desværre, er det svært at huske alle tastekombinationerne, så et genvejsark er løsningen.

Deque Systems (udtales: ”DQ Systems”) har lavet ”Quick Reference Guide: NVDA for Windows Keyboard Commands”.

Arket dækker vist alle genveje og er mere end værd at hente ned og laminere, så det altid ligger klar.

Jeg anbefaler, at du lærer dig en enkelt genvej eller to, hver gang du åbner NVDA.
Til indhold

Skift NVDA-funktionstasten til Caps Lock

NVDA startvindue. Brug Caps Lock som NVDA-tast er valgt

Så snart, du starter NVDA kan du vælge at bruge Caps Lock-tasten som den specielle NVDA-funktionstast

Mange funktioner i NVDA skal tilgås som tastekombinationer, præcis som du kender det fra Windows. Men fordi programmet ligger som et lag ovenpå Windows, så vil der hurtigt komme konflikter mellem NVDA-genveje og andre genveje. Derfor, benytter man en særlig tast til NVDA-kommandoer.

Som standard er Insert-tasten den særlige NVDA-tast. Det er for så vidt et godt valg, men upraktisk, fordi tasten ofte sidder isoleret fra det øvrige tastatur.

Tasten bruges sjældent til noget, så det tager længere tid at finde den på tastaturet, selv for rutinerede brugere.

Mange vælger derfor at skifte NVDA-tasten til Caps Lock, som alligevel ikke har nogen funktion, så længe du er i Gennemsynstilstand, hvor du læser og bladrer i indhold.

Den hurtigste måde at skifte NVDA-tasten til Caps Lock er fra åbningsdialogen, når programmet starter. Det er første flueben på listen.

Tip: En alternativ måde er at gå i Opsætning -> Indstillinger -> Tastatur -> “Vælg NVDA Funktionstaster” og så vælge Caps Lock derfra.
Tip: Du starter NVDA med Ctrl+Alt+N
Til indhold

Lær at bruge NVDA-tast + F7

Elementlisten er åbnet

Dialogvinduet Elementliste giver dig adgang til hurtigt at kunne navigere frem til den del af siden, som du har brug for.

En af de ting, som gør skærmlæsere så stærke, er deres evne til hurtigt at give brugeren et overblik over, hvad en given side består af.

Nok en af de vigtigste genveje i NVDA er den, der åbner dialogvinduet Elementliste, som giver dig direkte adgang til alle overskrifter, links, formularfelter, knapper og landmærker, som NVDA kan registrere på siden.

Brug NVDA-tast + F7. Du kan navigere i indholdet med Tabulator-tasten og piletasterne.
Til indhold

Stands automatisk oplæsning

Dialogvinduet NVDA-indstillinger er åbnet

NVDA starter automatisk oplæsning af siden, når den er læst ind. Det kan du forhindre ved at gå i opsætningen.

Når NVDA er installeret med standardindstillingerne, så begynder oplæsning af siden automatisk. Det er ikke altid, at du har lyst til det.

Gå i Opsætning -> Indstillinger -> Gennemsynstilstand og slå fluebenet fra ud for ”Automatisk Sig Alt efter indlæsning af side”, så starter oplæsningen først når du selv er klar.

Få NVDA til at tie stille: NVDA-tast + S

Især i begyndelsen, kan det være meget frustrerende, at NVDA bare bliver ved med at tale, mens du forsøger at koncentrere dig om, hvor skærmlæseren mon nu er henne på siden.

NVDA-tast + S stopper talestrømmen, indtil du slår den til igen.

Skærmlæseren er stadig aktiv, men uden lyd. Slå Talevisning til, så kan du arbejde videre med den.

Tip: Du kan huske denne genvej ved at tænke: S = ”Shut up!”

Har du brug for at standse oplæsningen helt, så brug Ctrl-tasten. Oplæsningen fortsætter, næste gang du foretager dig noget på siden.
Til indhold

Læs siden automatisk op: NVDA + Pil Ned

Ofte vil jeg gerne opleve, hvordan skærmlæseren tolker siden som helhed, inden jeg går i detaljer med indholdet. På den måde, er det lettere at identificere svage områder. Så jeg starter gerne med at få hele siden læst op.

NVDA + Pil Ned starter oplæsning. Hvis du lige har stoppet oplæsningen med Ctrl så fortsætter oplæsningen fra der, hvor du stoppede.

Tip: Hvis du finder den første overskrift med ‘H’-tasten og bruger NVDA + Pil Ned, starter oplæsningen fra første H1 (hvis den findes).

Tip: Brug Mellemrum til at stoppe oplæsningen, der hvor du er nået til.

Tip: Brug Ctrl + Pil ned for at læse et enkelt afsnit ad gangen.

Tip: Numerisk + starter oplæsningen fra toppen af siden. Godt at vide, hvis du mister overblikket!
Til indhold

Brug Talevisning og følg bedre med

Talevisning dialogvindue er åbnet og viser tekst fra en webside

Du mister hurtigt overblikket, når du bruger NVDA i starten. Talevisning kan hjælpe dig til bedre at forstå, hvordan skærmlæseren tolker det, du ser på.

Det kan være svært at orientere sig i indhold, hvor skærmlæserens logik er væsentlig forskellig fra den visuelle. Talevisning er en tekstet 1:1-version af det, som skærmlæseren læser op, og kan være en stor hjælp til at forstå, hvor vi er henne i teksten, især når det går hurtigt.

NVDA-menu -> Værktøjer -> Talevisning

Tip: Du kan zoome ind på teksten i Talevisningsvinduet med Ctrl + rullehjul på musen.
Til indhold

Få overblikket: Installer en udvidelse

Talevisning er fremragende, men dialogvinduet fylder meget på skærmen og er ikke altid nok til at forstå, hvor skærmlæseren er henne i teksten på et givent tidspunkt, især ikke når den kører med høj hastighed.

Heldigvis, findes der en række udvidelser, som kan hjælpe.

I NVDA-menuen gå til Værktøjer -> “Administrer tilføjelsesprogrammer…” Herfra kan du åbne NVDAs side med udvidelser og downloade Focus Highlight.

Focus Highlight sætter farvede kanter om de forskellige elementer på siden, når de bliver aktive eller læses op. Forvent ikke en æstetisk flot oplevelse, men det er i det mindste effektivt.

Du kan selv downloade udvidelsen her.

Tip: Vil du være fri for rammerne igen, kan du let deaktivere udvidelsen igen samme sted, som du installerede den.
Til indhold

Lær om webtilgængelighed
Firmakursus: Lær om webtilgængelighed og WCAG 2.1 Afholdes hos jer og tilpasses jeres behov. Priser fra 15.400,- eks moms. Du kan også tage et åbent kursus i WCAG 2.1

Hvor mange i Danmark har en funktionsnedsættelse?

Udgivet i anledning af Global Accessibility Awareness Day 2018

I Danmark fører vi ikke registre over personer med funktionsnedsættelser, så tallene her stammer fra undersøgelser og interesseorganisationer.

  • Flere end 2/3 over 18 år bruger synshjælpemidler,
  • 700.000 har gigt,
  • 600.000 har tinnitus,
  • 400.000 har læsevanskeligheder,
  • 320.000 har diabetes
  • 300.000+ er erkendte ordblinde,
  • 250.000 har et bevægelseshandicap,
  • 120.000 har hjerneskade,
  • 80.000+ har demens,
  • 55.000 har epilepsi,
  • 50.000 er synshandicappede,
  • 25.000 er blinde,
  • 4.000 er døve.

Listen repræsenterer jo bare et meget lille udsnit af alle de forskellige typer funktionsnedsættelser, som i princippet kan ramme alle og enhver.

Du kan bruge den internationale tilgængelighedsdag, i dag den 17. maj 2018, på at reflektere over, hvad de forskellige typer funktionsnedsættelser betyder i forhold til at anvende digitalt indhold. (Tip: De har allesammen indflydelse!)

Vil I gerne i gang med at gøre jeres indhold tilgængeligt for så mange som muligt, så start med min omfattende side med ressourcer og værktøjer om tilgængelighed.

Vil du vide, hvorfor jeg bruger begrebet ‘funktionsnedsættelse’ og ikke ‘handicap’? Så læs min artikel om handicaps og funktionsnedsættelser: “Hvad er et handicap?”.

Lær tilgængelighed på nettet
Netvenlig laver kurser og workshops om digital tilgængelighed for alle, der arbejder med indhold til nettet. Læs om jeres muligheder, eller kontakt mig på telefon 40 93 21 98 / lmsoren@netvenlig.dk

Tilgængelighed på nettet: De bedste ressourcer at komme i gang på

Webtilgængelighed er et stort emne at tage hul på. Men er I et offentlig websted så er det nu, I skal komme i gang. 23. september 2018 vedtager Folketinget den nye tilgængelighedslov. Fra 23. september 2019, skal alt nyt webindhold overholde loven.

Her er min liste over de bedste ressourcer og værktøjer til at komme op i hastighed med. Står I foran et større projekt, er det måske en ide at kontakte mig og høre om mulighederne for jeres eget tilgængelighedskursus eller workshop, frem for at lære det på den hårde måde.

WCAG-standarden og støttedokumenter

Værktøjer til bedre tilgængelighed

The A11y project
Et brugerdrevet community, der har fokus på tilgængelighed. Masser af “How to”-artikler og muligheder for praktisk læring.

Web Accessibility Initiative (WAI)
WAI er et W3C-projekt og der er virkelig, virkelig mange ressourcer på sitet. Faktisk vil jeg sige, det er en lille smule overvældende at finde rundt i. Men du kan for eksempel prøve om Easy Checks er noget for jer. Eller måske der det store WCAG-EM Report Tool?

Microsoft: Inclusive Design
Omfattende ressource med håndbog, aktiviteter til workshops og videoer (synstolkede – WCAG 1.2.5), produceret med henblik på at skabe empati blandt designere, projektfolk og udviklere. Absolut anbefalet! Grafikken til denne artikel er taget fra dette værktøj.

IBM Accessibility Handbook
Håndbogen gennemgår på 32 sider principperne for tilgængelighed i IBMs produkter.

Principperne spiller godt sammen med WCAG 2.0.

Indeholder forskellige designaktiviteter, som har til formål at hjælpe designere og udviklere forstå, hvad det vil sige at være ramt af et handicap.

Contrast Ratio: Easily Calculate Color Contrast Ratio
Hurtig og overskuelig side at beregne kontrastforhold mellem to farver.

Colour Contrast Analyser
Godt værktøj til at analysere tekstfarver og -størrelser for tilgængelighedsproblemer.

Programmet kan vise, hvordan websider fremstår for farveblinde og svagtseende.

Kan afvikles på computer og fra en USB-stick. Gratis og kan downloades til Windows og Mac.

Color Safe: Accessible Web Color Combinations
Især god til tekstfarver på hvid baggrund. Giver en palette med farver, der opfylder WCAG AA og AAA.

NVDA Screen Reader
Skærmlæser til blinde og svagtseende. Gratis og fungerer fint, men som meget andet software har den ikke dansk tale som standard. Installer den på en maskine eller en brugerkonto, du ikke skal bruge, da den overtager alle funktioner, også i styresystemet.

Chris Pedericks Web Developer:
Med denne udvidelse kan du slå stylesheets fra, skjule billeder, analysere alt-tekster og meget, meget mere. Et virkelig godt værktøj i kassen!

WAVE Evaluation Tool: Dette tilgængelighedsplugin er udviklet af WebAIM, en førende non-profit-organisation, der også står bag WCAG Checklist, som du kan downloade længere oppe.

Artikler om tilgængelighed

SI Digital: Designing for Colour Blindness
Hurtige tips til at sikre, at indholdet kan ses af farveblinde

Jon Yablonski: Design Principles for Reducing Cognitive Load
Alle har prøvet at være kognitivt belastet. Det er ikke rart. Og endnu mindre, hvis det er en permanent tilstand. Læs om, hvordan man undgår at stresse sine læsere.

GOV.UK: How to create content that works well with screen readers
Sådan fungerer en skærmlæser, og gode råd om at skrive til blinde og svagtseende.

Lars Michael Sørensen: Hvad er et handicap?
Handicapbegrebet forklaret. En artikel fra Netvenlig.

Lars Michael Sørensen: Tilgængelighed – principper og retningslinjer
En oversigt over WCAG 2.0 og de vigtigste principper for hver retningslinje. Del den med dine kolleger og gør dem klogere på, hvad tilgængelighed er.

Lars Michael Sørensen: Hvor mange i Danmark har en funktionsnedsættelse?
Liste. Flere end 2/3 af alle over 18 år bruger synshjælpemidler som læsebriller, kontaktlinser eller forstørrelsesglas. Hver 10. dansker har Tinnitus.

Blogs og nyhedsbreve

GOV.UK Accessibility Blog
Det engelske svar på Digitaliseringsstyrelsen. Deres blogs om User Experience og tilgængelighed er absolut værd at følge!

Ability.net
Britisk interesseorganisation, med formål at gøre det lettere for handicappede og ældre at bruge nettet på arbejdet og i hjemmet. Udgiver artikler af ganske høj kvalitet.

Bøger om tilgængelighed

Jeg linker ofte til Amazon.co.uk, fordi det er nemt. I flere tilfælde vil Saxo.com nemt kunne matche prisen, så se dig for, før du køber. Og nej, jeg får ikke avance for at linke 🙂

Jeff Johnson: Designing User Interfaces for an Aging Population
Min personlige favoritbog om tilgængelighed. Fordi bogen sigter mod at gøre indhold lettere for ældre mennesker, kommer den automatisk til at inkludere mange flere, uden at fokusere specielt meget på andet end de ‘naturlige’ funktionsnedsættelser som rammer de fleste, fra de passerer 55+.

Kel Smith: Digital Outcasts
“Those of us without disabilities forget that everyone has the desire to celebrate their humanity: the thrill of competitive sport, a creative pursuit involving music or art, or simply having the means to tell another person: ”I’m fine, and I hope you are too.” Citatet fra bogen her, gik rent ind, da jeg læste det og var med til, at jeg besluttede mig for at blive rigtig god til det der tilgængelighed!

Sarah Horton, Whitney Quesenbery: A Web for Everyone
Omfattende og velskrevet bog. Tager delvist udgangspunkt i et antal modelbrugere (personas) med funktionsnedsættelser. Er tydeligvis skrevet med WCAG 2.0 i tankerne, men refererer ikke som sådan til standarden før i appendix’et. Kan læses hurtigt, hvis du allerede er fortrolig med usability og user experience. Bogen har sin egen podcast

Laura Kalbag: Accessibility for Everyone
Har du gået på mit kursus i tilgængelighed, har du nok allerede have læst bogen. En kort og hurtigt læst introduktion til tilgængelighed. Er nem at læse flere gange og god at have i nærheden. Vil især være god at dele med kolleger og chefer, som har brug for at komme hurtigt i gang med emnet, uden at få for mange detaljer i hovedet.

Geri Coady: Color Accessibility Workflows
En fin og hurtig introduktion til at arbejde med farver og tilgængelighed. Især for udviklere og grafiske designere, men også for andre som behøver vide noget om tilgængelighed generelt.

Lær tilgængelighed på nettet
Netvenlig laver kurser og workshops om digital tilgængelighed for alle, der arbejder med indhold til nettet. Læs om jeres muligheder, eller kontakt mig på telefon 40 93 21 98 / lmsoren@netvenlig.dk

Hvad er et handicap?

Resume: Begrebet ‘handicap’ dækker over en kombination af nedsat funktionsevne og samfundsskabte barrierer. Tilgængeligt design kan nedsætte barriererne og give alle lige mulighed for at være sig selv.

Definitionen af et handicap

I gamle dage talte man om at være “født med et handicap”. Blev man født døv var man så at sige dømt til at være handicappet hele livet. Man var “invalid” – som i øvrigt betyder “ugyldig”. Det var et stempel, som rask væk blev svinget over alle, der ikke var normale som flertallet.

I dag tager man udgangspunkt i mennesket og i konkrete situationer:

  • Når en blind skal krydse en vej vil hun nogle gange have brug for hjælp fra mennesker eller teknologi. I den konkrete situation er hun derfor “handicappet”.
  • Når hun senere sidder og taler med en veninde, så er de på lige vilkår, og derfor er der ikke noget handicap.

Den internationale definition af begrebet ‘handicap’ tager udgangspunkt i FNs konvention om rettigheder for personer med handicap, også kaldet Handicapkonventionen.

I Handicapkonvention er ‘personer med handicap’ defineret som:

… personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Konventionen har blandt andet affødt EU-direktivet om tilgængelighed, som blev vedtaget i slutningen af 2016. Direktivet ventes at blive omsat til dansk lov i efteråret 2018.

Handicapkonventionens definition kan omskrives til en simpel formel:

Handicap = funktionsnedsættelse + samfundsskabt barriere

Funktionsnedsættelser og samfundsskabte barrierer

Med andre ord, er en person med en funktionsnedsættelse altså ikke som udgangspunkt ‘handicappet’ 24 timer i døgnet. Når personen er ligestillet med ‘normale’ mennesker, så er hun ikke handicappet. En blind er for eksempel udmærket i stand til at føre en normal samtale med en seende.

Konflikten opstår, når den blinde skal overkomme en forhindring, som for eksempel at finde den rigtige vare fra en hylde i supermarkedet, læse et vejskilt eller anvende et dårligt designet website.

Samfundsskabte barrierer er altså menneskeskabte forhold, der påvirker nogles muligheder for at kunne udfolde sig uafhængigt af andre.

Det er med andre ord forhold, vi har mulighed for at gøre noget ved. Sænker vi barriererne, fjerner vi handicappet, fordi alle kan deltage på lige fod.

Fire grupper og tre grader af handicaps

Handicaps fordeler sig især i fire hovedgrupper:

  • Fysisk: Alle bevægelseshæmmede
  • Psykisk: Stress, depression, demens
  • Intellektuel: Hjerneskade, ordblindhed
  • Sensorisk: Syn, hørelse, følesans

Funktionsnedsættelser inddeles i 3 grader:

Grad Eksempel
Permanent Kronisk sygdom, Blindhed, amputation, lammelse, gigt
Midlertidig Øjenopereret, brækket arm, hjernerystelse
Situationel Blændet af solen, bære en tung kuffert i den ene hånd

Hver 2. dansker har en funktionsnedsættelse

Før eller senere rammes stort set alle af funktionsnedsættelser i kroppen eller intellektet. Det er en uundgåelig del af livet at blive gammel og slidt.

I Danmark fører vi ikke centrale registre om handicappede, men tallene nedenfor stammer fra forskellige interesseorganisationer og giver godt indblik i, hvor mange mennesker, der er ramt af forskellige funktionsnedsættelser:

  • Hver 2. dansker bruger synshjælpemiddel,
  • 700.000 har gigt,
  • 400.000 har læsevanskeligheder,
  • 300.000+ er erkendte ordblinde,
  • 250.000 har et bevægelseshandicap,
  • 120.000 har hjerneskade,
  • 80.000+ har demens,
  • 55.000 har epilepsi,
  • 50.000 er synshandicappede,
  • heraf 25.000 blinde,
  • 4.000 er døve.

Tilgængeligt design kan nedsætte barrieren

Når vi arbejder med tilgængelighed på nettet, arbejder vi altså på at give alle adgang til så meget indhold, som muligt.

Vi fokuserer på at jævne gnidningspunkterne ud, så blinde kan anvende tekstbaseret indhold, døve kan forstå hvad der siges i en video eller vi nedsætter antallet af klik for at gøre det mindre besværligt for bevægelseshæmmede.

Som en bonus gør vi det ikke bare lettere for personer i en ‘ekstrem’ ende af spektret at anvende vores indhold. Vi hjælper også personer i den lette ende: Personer med læsebesvær, personer som ikke kan tænde for lyden, fordi de sidder i stillekupe og vi gør det lynhurtigt for rutinerede brugere at gennemføre en opgave uden brug af mus.

 Kursus: Tilgængelighed på nettet – forstå WCAG 2.0. Tilmeld dig nu! 

Bonus: ‘Handicap’ er et skældsord i udlandet

Et slidt handicapsymbol med hvid kørestol på blå baggrund, malet på jorden

Det internationale handicapsymbol blev designet af danske Susanne Koefoed i 1968. Foto: Frank Farm, flickr.com (CC-BY)

Mens ‘handicap’ og ‘handicappet’ er normalt anvendte og set som neutrale begreber på dansk, så er ordene noget mere kontroversielle i udlandet.

Nogle mener, at ordet ‘handicap’ kommer af ‘cap in hand’, altså en person, som tigger. Den forklaring er der stillet spørgsmålstegn ved, og oprindelsen er nok nærmere et gammelt engelsk spil fra 1500-tallet.

I engelsktalende lande giver ordet dog meget negative associationer, og det er bedst at undlade at bruge det på engelsk.

Brug i stedet: ‘disabled’ eller ‘disability’. Du kan også bruge ‘impaired’ eller ‘impairment’.

Kursus: Lær tilgængelighed og giv alle lige adgang til nettet

Offentlige institutioner har siden 2008 været forpligtet til at sikre alle borgere lige adgang til informationer og muligheder. Alligevel er det langt fra alle, der har gjort noget ved det endnu.

23. september 2018 vedtog Folketinget den ny tilgængelighedslov.

Loven gælder for offentlige websteder, men private virksomheder og institutioner, som gerne vil være inkluderende, kan med fordel overholde loven også.

Netvenlig holder kursus i tilgængelighed på nettet.

 Kursus: Tilgængelighed på nettet – Lær om WCAG 2.1. Tilmeld dig nu!