107 tryk: Regionerne fejler egen coronatest

Resume: Det tager absurd mange tabulatortryk at nå den nye corona-chatbot, der skal lette presset på sundhedsvæsenet. Ingen af regionerne har prioriteret testen, så den får hurtigt fokus for tastaturafhængige brugere.

Knappen til Regionernes Corona-selvtest. Knapteksten siger: Test her Coronavirus-sygdom
“Test her – Coronavirus-sygdom” Knapteksten er i sig selv en artikel værd. Men det bliver en anden gang.

Danske Regioner har udgivet en digital chatbot, som gør det muligt selv at undersøge, om man måske kan være smittet med Coronavirus.

Et fint initiativ der måske kan lette presset på landets hospitaler og de privatpraktiserende læger, som lige nu er superhårdt spændt for.

Desværre fejler regionerne stort, når det gælder implementeringen af tjenesten.

Tusindvis anvender tastaturet som navigation

For at forstå årsagen er vi nødt til at have baggrunden med: Det er nemlig langt fra alle borgere, som er i stand til at anvende en mus.

En mus er et præcisionsinstrument, som kræver en høj grad af finmotorik, for at fungere optimalt. Kan man ikke anvende en mus, er alternativet ofte at anvende tastaturet, typisk Tabulator-tasten, piletaster, mellemrumstasten og så videre.

Spektret af helt eller delvist tastaturafhængige brugere er faktisk ganske bredt. I flæng kan nævnes:

  • Blinde (cirka 25.000)
  • Bevægelseshandicappede (cirka 250.000)
  • Gigtramte (cirka 700.000)
  • Personer med tremor eller Parkinsons (cirka 100.000)

Og det er bare de grupper, jeg først kom i tanke om. Det er cirka 1 million danskere, som i større eller mindre grad er tastaturdominante.

Det er mange mennesker, og det er derfor, at WCAG 2.1 har en hel sektion, der udelukkende handler om tastaturbrug.

Retningslinje 2.1 Tilgængelig via tastatur

Alle funktionaliteter skal kunne benyttes via et tastatur.

107 tryk fra start til mål

Jeg tog et kig på, hvordan regionerne har implementeret knappen. Det viser sig, at det i gennemsnit tager 107 tryk at nå det link, der starter chatbotten.

Lad mig lige gentage: 107 tryk, i gennemsnit. Et Nul Syv!

Antal tryk til Selvtest-knappen:
Region Antal tryk
Hovedstaden 114
Sjælland 101
Nordjylland 174
Syddanmark 51
Midtjylland 98

Tallene er beregnet som antal tryk fra adressefeltet til browseren havde fokus på knappen.

Hvor der var skiplinks har jeg ikke aktiveret dem, ud fra det argument, at man som blind ikke har nogen chance for at vide, hvor på siden selvtesten befinder sig: Springer man navigationen over, kan man også risikere at springe linket til testen over. Man er derfor nødt til at tabulere sig gennem junglen af links og håbe på det bedste.

174 Tabulatorklik til Region Nordjyllands Coronatest-knap
Region Nordjylland sætter muligvis danmarksrekord for længst vej til et element. 174 tryk på TAB-tasten, inden man er fremme ved målet.

Skiplinks kan også kun gøre så meget, i den aktuelle situation. Tager man region Nordjylland kan man godt nok spare 99 klik ved at bruge skiplinket, javel. For nogle vil det naturligvis betyde noget. Men der er altså stadig 75 klik til målet, så vi er stort set lige vidt.

To nemme løsninger på problemet:

1: Flyt knappen op i toppen af koden

Alle regionerne har sat koden ind som det sidste element på siden. Det betyder, at hvis man ikke gør noget for at ændre det, så bliver det også det sidste element som får fokus, når man tabulerer.

Derfor bør knappen flyttes op i toppen af koden. Kan den ikke det, bør den rettes til, så det kan lade sig gøre at give den fokus som det første element i rækkefølgen.

2: Lav en rigtig knap, ikke et pænt link

Regionerne havde faktisk en sidste mulighed for at redde lidt af æren: Skærmlæsere er nemlig supergode til at identificere forskellige elementer og præsentere dem på genvejssider for nem adgang.

Det er for eksempel ikke nogen stor kunst at åbne en elementliste undersøge, om adgangen til coronatesten måske skulle foregå via en knap, og så gå til den den vej.

Visuelt fremstår knappen jo også som en knap. Men i virkeligheden er det bare et link, der er stylet som en knap.

Den letteste løsning er naturligvis at bruge <button>-elementet og så style det, så det ligner, hvad man nu gerne vil have det til at ligne.

Men kan man virkelig ikke komme uden om at anvende et link, så tilføjer man i det mindste en ARIA role=”button”. Det er desværre en grundlæggende tilgængelighedsfejl og jeg håber, at den snart forsvinder, for det er faktisk til at undgå.

ARIA-roller kan omdanne links til knapper i en skærmlæser
Hvad angår skærmlæsere, så fremstår linket til testen nu som en knap og kan derfor identificeres som en knap – og derfor hurtigt findes i skærmlæserens elemenliste. Klassisk tilgængelighed! Bemærk i øvrigt, den noget lamme tekst: Open Chatbot… Helt ærligt!

Overholder regionerne så WCAG? Ja, teknisk set gør de jo. Man KAN jo godt nå linket med tastaturet. Man skal bare stå op i god tid og smøge ærmerne op. Og hey – vi har jo alligevel ikke andet at lave i disse dage.

Lær om webtilgængelighed

Guide: Angiv sidens sprog korrekt

Resume: Som webredaktør er det vigtigt at kunne skifte en sides sprog helt, eller delvist. Lær at overholde WCAG 3.1.1 og 3.1.2, og gør dit indhold tilgængeligt på alle sprog.

Når du udgiver indhold, der er i et andet sprog end sidens standardsprog, skal du huske at fortælle kompenserende teknologier som skærmlæsere og oplæsningssoftware, at her kommer noget tekst, som er i fremmedsprog.

Guide til at skifte sprog midt i en tekst

Du skifter sproget sådan her:

Find den tekst, der skal ændres og tilføj sproget således:

<p lang="en">This text will be read aloud in english</p>

Nu har du givet afsnittet, der er omkranset med <p>-koden et nyt sprog, og skærmlæsere kan tolke det korrekt.

Bonus: Egenskaben virker på alle koder.

Mere er der ikke i det, men hvis du virkelig vil, så kan du faktisk også skifte dialekt. For eksempel vil du kunne skifte til Britisk Engelsk med “en-GB” eller amerikansk engelsk med “en-US”.

Et forbehold: Du har nu gjort, hvad du kan og skal. Men det er ingen garanti for, at alle teknologier også forstår din hensigt: Jeg har personligt bøvlet en del med den nye oplæser i Microsoft Chromium Edge, og har stadig ikke fundet ud af, hvordan jeg får den til at skifte sprog frem og tilbage.

Hvorfor det er vigtigt at skifte sprog

Det sker kun sjældent, at websider kan slå folk ihjel, men vi har tidligere kigget på et eksempel fra Sundhedsstyrelsen, som i en periode havde angivet det forkerte sprog på siden om Coronavirus, og dermed gjort indholdet utilgængeligt for personer, der anvender skærmlæser.

I den aktuelle situation, kunne det få alvorlige konsekvenser for nogle borgere, og det vil vi som regel gerne undgå.

Det siger WCAG om sprog på siden

At undlade at angive en sides korrekte sprog er en overtrædelse af WCAG 3.1.1 (A), som siger:

3.1.1 Sproget på siden

Det menneskelige sprog, som er standard for hver webside, kan bestemmes programmeringsmæssigt.

Kildekoden til en webside, hvor sidens sprog er angivet til dansk
Sproget sættes en gang for alle i html-tagget. Det gøres med koden lang=”da” og er en triviel opgave for en webudvikler.

For at angive sidens globale sprog, anvender vi nøjagtig den samme egenskab, på nøjagtig samme måde. Den sidder bare på det yderste element i HTML-koden og gælder derfor på alt indhold, indtil det ændres.

Det er en teknisk ting og som webredaktør har du sjældent indflydelse på den del af koden.

Det har du der i mod på det indhold, du selv lægger op. Og derfor er det vigtigere for dig at kende WCAG succeskriteium 3.1.2 (AA):

3.1.2 Sprog, der anvendes til dele af indhold

Det menneskelige sprog, der anvendes i hver passage eller frase i indholdet, kan bestemmes programmeringsmæssigt. Undtaget herfra er egennavne, tekniske termer, ord med ubestemmelig sproglig baggrund samt ord eller vendinger, der er blevet en del af sprogbrugen i den tekst, de umiddelbart indgår i.

Nu ved du hvordan, du skal gøre det. Og hvorfor. Tillykke med det!

Lær om webtilgængelighed

Sundhedsstyrelsen udgiver utilgængelige råd om Coronavirus

Resume: To forkerte bogstaver, og hele websiden bliver umulig at tolke korrekt for tusindvis af borgere. Og når indholdet handler om Coronavirus, kan det få alvorlige konsekvenser. 

Artiklen er opdateret den 11. marts. Spring til opdateringen

Et af de vigtigste emner i starten af 2020 er uden tvivl Coronavirus. Sygdommen spreder sig gennem landet og myndighederne kæmper for at inddæmme smitten og undgå, at der bliver et egentligt udbrud i Danmark.

En vigtig brik i bekæmpelsen af Coronavirus er information om, hvilke forholdsregler man skal tage for at undgå smitte, og hvad man skal gøre, hvis man mistænker at være udsat for smitterisiko.

Sundhedsstyrelsen har derfor lavet en side med spørgsmål og svar om Coronavirus.

Og så langt, så godt.

Forkert kodning, forældede standarder

Desværre er siden kodet med forældede standarder, og er fra en tid, hvor kompenserende teknologier ikke var noget, man talte højt om.

Sproget er sat til engelsk, som givetvis er standardsprog i det CMS, som Sundhedsstyrelsen har valgt.

Når sproget er engelsk vil skærmlæsere naturligvis læse teksten op med engelsk stemme. I den følgende video kan du høre konsekvenserne af, ikke at gøre noget ved det. Videoen er tekstet, men jeg kan ikke garantere, at du bliver meget klogere…

Konkret overtræder Sundhedsstyrelsen WCAG 2.1, succeskriterium 3.1.1 “Sproget på siden”. Det virker som en lille ting, men to forkerte bogstaver, og indholdet er umuligt at forstå for tusindvis af borgere. I en krisetid kan det blive katastrofalt.

Skærmlæseren, jeg anvender i dette eksempel er NVDA v. 2019.3.1, men det ville være det samme for alle andre skærmlæsere. Læs min guide til at komme i gang med at forstå en skærmlæser.

Uddrag af kildekoden til Sundhedsstyrelsens side om Coronavirus. Sproget på siden er kodet til engelsk
Når sproget kodes til et andet sprog, end det der er tekstens sprog, kan skærmlæsere ikke gengive indholdet korrekt. Sundhedsstyrelsen har angivet sproget som engelsk, selv om teksten er på dansk.

Fejlen her er cirka lige så kikset, som når regeringen holder pressemøde om virussen – og faktisk husker at invitere en døvetolk med – men fjernsynet ikke viser tolken på skærmen, selv om vedkommende står lige op ad ministeren og simultantolker til landets cirka 4.000 døve borgere. (Og jo, det skete faktisk!).

Heldigvis, er det en fejl der kan rettes meget hurtigt, hvis man vil.

Sundhedsstyrelsens websted er generelt i meget dårlig forfatning, når det gælder webtilgængelighed. Men de har jo også til 23. september i år, inden de skal være færdige.

Vi må bare håbe, at der ikke kommer flere alvorlige sygdomsudbrud inden da.

Opdatering, 11. marts 2020

Nysgerrighed (og behov for en overspringshandling) fik mig til at kigge videre, og det viser sig, at der er en engelsk version af Sundhedsstyrelsens side om Coronavirus. Udmærket, så er der da håb.

Men her er det, at det bliver underligt, for siden er kodet med “lang=da”. Dermed er den engelske version af siden altså lige så uforståelig, som den danske.

Kildekoden til den engelske side viser, at sidens sprog er sat til dansk.
På den engelske informationsside om Coronavirus er sproget sat til dansk. Ikke videre hjælpsomt.

Jeg har hørt fra Sundhedsstyrelsen, og de siger, at de arbejder på sagen. Det lyder som en fin ide!

Lær om webtilgængelighed
Firmakursus: Lær om webtilgængelighed og WCAG 2.1 Afholdes hos jer og tilpasses jeres behov. Priser fra 15.400,- eks moms. Du kan også tage et åbent kursus i WCAG 2.1

 

Hvad er en skærmlæser?

Definition: En skærmlæser er et program, som hjælper blinde og svagtseende til at anvende en computers grænseflade. Ved hjælp af oplæsning kan skærmlæseren gøre det muligt for brugeren at løse de samme opgaver og nå de samme mål, som seende.

Vil du hurtigt i gang med at bruge en skærmlæser?

Webindhold er designet til at blive set

Selv om skærmlæsere er meget effektive værktøjer, så er de afhængige af kvaliteten af det indhold de skal forholde sig til.

En almindelig webbrowser er designet til at præsentere websider efter en nærmere bestemt, visuel logik, især bestemt af reglerne i webstedets CSS-ark.

En normalt seende bruger kan ved hjælp af synssansen få en mængde informationer, alene ud fra siden visuelle hierarki, altså den måde, indholdet præsenteres på med farve, form, størrelse og placering på siden.

Du kan for eksempel nemt se, at definitionen på en skærmlæser står øverst på siden og er markeret med fed. Du kan nemt genkende det næste element som en mellemrubrik, fordi du kan se forskellen i tekstens størrelse.

Skærmlæsere er afhængige af indholdets opmærkning

Skærmlæsere kan ikke formidle, hvad der er op og ned, højre og venstre. Skærmlæsere er lineære og kan ikke tolke andet end HTML-kodens struktur og tekst. Og ud fra det, skal landets cirka 50.000 blinde altså kunne orientere sig på nettet.

Hvis ikke elementerne på siden er mærket korrekt op, så det for eksempel er tydeligt, hvad der er navigation, overskrifter eller indhold, så kan skærmlæseren ikke formidle det korrekt til brugeren. Og så har vi balladen.

Kursus: Lær om webtilgængelighed og WCAG 2.1

I gang med NVDA: En guide for seende

Her er en guide til, hvordan du som seende hurtigt kommer i gang med at bruge skærmlæseren NVDA, så den fungerer bedst muligt for dig, der skal arbejde med webtilgængelighed.

Udgivet i anledning af Global Accessibility Awareness Day

Er du i tvivl om, hvad en skærmlæser er for en størrelse, så anbefaler jeg at læse min korte artikel: “Hvad er en skærmlæser?” først.

NVDA (Non-visual Desktop Access) er en populær skærmlæser til Windows. Ikke alene er den gratis, men har også den fordel, at du kan downloade og installere NVDA på en USB-stick, hvis du for eksempel ikke har lov til at installere programmer på din arbejdscomputer.

Skærmlæsere er effektive og omfattende stykker software. At komme i gang med at bruge dem kan godt være overvældende og til tider frustrerende.

Her er mine bedste tips og tricks til NVDA, og mine egne foretrukne indstillinger. Det er på ingen måde en komplet guide, men forhåbentlig, kan de sænke barrieren lidt.

Indholdsfortegnelse

Hent et genvejsark

NVDA er proppet med genveje til alle funktioner. Fremragende, for som tastaturafhængig bruger er det ikke en mulighed at navigere ved hjælp af en mus.

Mens du tester for tilgængelighed bør du kun anvende musen som en nødløsning, hvis du ikke kan bruge genveje til at komme gennem indholdet.

Desværre, er det svært at huske alle tastekombinationerne, så et genvejsark er løsningen.

Deque Systems (udtales: ”DQ Systems”) har lavet ”Quick Reference Guide: NVDA for Windows Keyboard Commands”.

Arket dækker vist alle genveje og er mere end værd at hente ned og laminere, så det altid ligger klar.

Jeg anbefaler, at du lærer dig en enkelt genvej eller to, hver gang du åbner NVDA.
Til indhold

Skift NVDA-funktionstasten til Caps Lock

NVDA startvindue. Brug Caps Lock som NVDA-tast er valgt
Så snart, du starter NVDA kan du vælge at bruge Caps Lock-tasten som den specielle NVDA-funktionstast

Mange funktioner i NVDA skal tilgås som tastekombinationer, præcis som du kender det fra Windows. Men fordi programmet ligger som et lag ovenpå Windows, så vil der hurtigt komme konflikter mellem NVDA-genveje og andre genveje. Derfor, benytter man en særlig tast til NVDA-kommandoer.

Som standard er Insert-tasten den særlige NVDA-tast. Det er for så vidt et godt valg, men upraktisk, fordi tasten ofte sidder isoleret fra det øvrige tastatur.

Tasten bruges sjældent til noget, så det tager længere tid at finde den på tastaturet, selv for rutinerede brugere.

Mange vælger derfor at skifte NVDA-tasten til Caps Lock, som alligevel ikke har nogen funktion, så længe du er i Gennemsynstilstand, hvor du læser og bladrer i indhold.

Den hurtigste måde at skifte NVDA-tasten til Caps Lock er fra åbningsdialogen, når programmet starter. Det er første flueben på listen.

Tip: En alternativ måde er at gå i Opsætning -> Indstillinger -> Tastatur -> “Vælg NVDA Funktionstaster” og så vælge Caps Lock derfra.
Tip: Du starter NVDA med Ctrl+Alt+N
Til indhold

Lær at bruge NVDA-tast + F7

Elementlisten er åbnet
Dialogvinduet Elementliste giver dig adgang til hurtigt at kunne navigere frem til den del af siden, som du har brug for.

En af de ting, som gør skærmlæsere så stærke, er deres evne til hurtigt at give brugeren et overblik over, hvad en given side består af.

Nok en af de vigtigste genveje i NVDA er den, der åbner dialogvinduet Elementliste, som giver dig direkte adgang til alle overskrifter, links, formularfelter, knapper og landmærker, som NVDA kan registrere på siden.

Brug NVDA-tast + F7. Du kan navigere i indholdet med Tabulator-tasten og piletasterne.
Til indhold

Stands automatisk oplæsning

Dialogvinduet NVDA-indstillinger er åbnet
NVDA starter automatisk oplæsning af siden, når den er læst ind. Det kan du forhindre ved at gå i opsætningen.

Når NVDA er installeret med standardindstillingerne, så begynder oplæsning af siden automatisk. Det er ikke altid, at du har lyst til det.

Gå i Opsætning -> Indstillinger -> Gennemsynstilstand og slå fluebenet fra ud for ”Automatisk Sig Alt efter indlæsning af side”, så starter oplæsningen først når du selv er klar.

Få NVDA til at tie stille: NVDA-tast + S

Især i begyndelsen, kan det være meget frustrerende, at NVDA bare bliver ved med at tale, mens du forsøger at koncentrere dig om, hvor skærmlæseren mon nu er henne på siden.

NVDA-tast + S stopper talestrømmen, indtil du slår den til igen.

Skærmlæseren er stadig aktiv, men uden lyd. Slå Talevisning til, så kan du arbejde videre med den.

Tip: Du kan huske denne genvej ved at tænke: S = ”Shut up!”

Har du brug for at standse oplæsningen helt, så brug Ctrl-tasten. Oplæsningen fortsætter, næste gang du foretager dig noget på siden.
Til indhold

Læs siden automatisk op: NVDA + Pil Ned

Ofte vil jeg gerne opleve, hvordan skærmlæseren tolker siden som helhed, inden jeg går i detaljer med indholdet. På den måde, er det lettere at identificere svage områder. Så jeg starter gerne med at få hele siden læst op.

NVDA + Pil Ned starter oplæsning. Hvis du lige har stoppet oplæsningen med Ctrl så fortsætter oplæsningen fra der, hvor du stoppede.

Tip: Hvis du finder den første overskrift med ‘H’-tasten og bruger NVDA + Pil Ned, starter oplæsningen fra første H1 (hvis den findes).

Tip: Brug Mellemrum til at stoppe oplæsningen, der hvor du er nået til.

Tip: Brug Ctrl + Pil ned for at læse et enkelt afsnit ad gangen.

Tip: Numerisk + starter oplæsningen fra toppen af siden. Godt at vide, hvis du mister overblikket!
Til indhold

Brug Talevisning og følg bedre med

Talevisning dialogvindue er åbnet og viser tekst fra en webside
Du mister hurtigt overblikket, når du bruger NVDA i starten. Talevisning kan hjælpe dig til bedre at forstå, hvordan skærmlæseren tolker det, du ser på.

Det kan være svært at orientere sig i indhold, hvor skærmlæserens logik er væsentlig forskellig fra den visuelle. Talevisning er en tekstet 1:1-version af det, som skærmlæseren læser op, og kan være en stor hjælp til at forstå, hvor vi er henne i teksten, især når det går hurtigt.

NVDA-menu -> Værktøjer -> Talevisning

Tip: Du kan zoome ind på teksten i Talevisningsvinduet med Ctrl + rullehjul på musen.
Til indhold

Få overblikket: Installer en udvidelse

Talevisning er fremragende, men dialogvinduet fylder meget på skærmen og er ikke altid nok til at forstå, hvor skærmlæseren er henne i teksten på et givent tidspunkt, især ikke når den kører med høj hastighed.

Heldigvis, findes der en række udvidelser, som kan hjælpe.

I NVDA-menuen gå til Værktøjer -> “Administrer tilføjelsesprogrammer…” Herfra kan du åbne NVDAs side med udvidelser og downloade Focus Highlight.

Focus Highlight sætter farvede kanter om de forskellige elementer på siden, når de bliver aktive eller læses op. Forvent ikke en æstetisk flot oplevelse, men det er i det mindste effektivt.

Du kan selv downloade udvidelsen her.

Tip: Vil du være fri for rammerne igen, kan du let deaktivere udvidelsen igen samme sted, som du installerede den.
Til indhold

Lær om webtilgængelighed
Firmakursus: Lær om webtilgængelighed og WCAG 2.1 Afholdes hos jer og tilpasses jeres behov. Priser fra 15.400,- eks moms. Du kan også tage et åbent kursus i WCAG 2.1

Hvor mange i Danmark har en funktionsnedsættelse?

Udgivet i anledning af Global Accessibility Awareness Day 2018

I Danmark fører vi ikke registre over personer med funktionsnedsættelser, så tallene her stammer fra undersøgelser og interesseorganisationer.

  • Flere end 2/3 over 18 år bruger synshjælpemidler,
  • 700.000 har gigt,
  • 600.000 har tinnitus,
  • 400.000 har læsevanskeligheder,
  • 320.000 har diabetes
  • 300.000+ er erkendte ordblinde,
  • 250.000 har et bevægelseshandicap,
  • 120.000 har hjerneskade,
  • 80.000+ har demens,
  • 58.000 har autisme,
  • 55.000 har epilepsi,
  • 50.000 er synshandicappede,
  • 25.000 er blinde,
  • 4.000 er døve.

Listen repræsenterer jo bare et meget lille udsnit af alle de forskellige typer funktionsnedsættelser, som i princippet kan ramme alle og enhver.

Du kan bruge den internationale tilgængelighedsdag, i dag den 17. maj 2018, på at reflektere over, hvad de forskellige typer funktionsnedsættelser betyder i forhold til at anvende digitalt indhold. (Tip: De har allesammen indflydelse!)

Vil I gerne i gang med at gøre jeres indhold tilgængeligt for så mange som muligt, så start med min omfattende side med ressourcer og værktøjer om tilgængelighed.

Vil du vide, hvorfor jeg bruger begrebet ‘funktionsnedsættelse’ og ikke ‘handicap’? Så læs min artikel om handicaps og funktionsnedsættelser: “Hvad er et handicap?”.

Lær tilgængelighed på nettet
Netvenlig laver kurser og workshops om digital tilgængelighed for alle, der arbejder med indhold til nettet. Læs om jeres muligheder, eller kontakt mig på telefon 40 93 21 98 / lmsoren@netvenlig.dk

Tilgængelighed på nettet: De bedste ressourcer at komme i gang på

Webtilgængelighed er et stort emne at tage hul på. Men er I et offentlig websted så er det nu, I skal komme i gang. 23. september 2018 vedtager Folketinget den nye tilgængelighedslov. Fra 23. september 2019, skal alt nyt webindhold overholde loven.

Her er min liste over de bedste ressourcer og værktøjer til at komme op i hastighed med. Står I foran et større projekt, er det måske en ide at kontakte mig og høre om mulighederne for jeres eget tilgængelighedskursus eller workshop, frem for at lære det på den hårde måde.

WCAG-standarden og støttedokumenter

Værktøjer til bedre tilgængelighed

The A11y project
Et brugerdrevet community, der har fokus på tilgængelighed. Masser af “How to”-artikler og muligheder for praktisk læring.

Web Accessibility Initiative (WAI)
WAI er et W3C-projekt og der er virkelig, virkelig mange ressourcer på sitet. Faktisk vil jeg sige, det er en lille smule overvældende at finde rundt i. Men du kan for eksempel prøve om Easy Checks er noget for jer. Eller måske der det store WCAG-EM Report Tool?

Microsoft: Inclusive Design
Omfattende ressource med håndbog, aktiviteter til workshops og videoer (synstolkede – WCAG 1.2.5), produceret med henblik på at skabe empati blandt designere, projektfolk og udviklere. Absolut anbefalet! Grafikken til denne artikel er taget fra dette værktøj.

IBM Accessibility Handbook
Håndbogen gennemgår på 32 sider principperne for tilgængelighed i IBMs produkter.

Principperne spiller godt sammen med WCAG 2.0.

Indeholder forskellige designaktiviteter, som har til formål at hjælpe designere og udviklere forstå, hvad det vil sige at være ramt af et handicap.

Contrast Ratio: Easily Calculate Color Contrast Ratio
Hurtig og overskuelig side at beregne kontrastforhold mellem to farver.

Colour Contrast Analyser
Godt værktøj til at analysere tekstfarver og -størrelser for tilgængelighedsproblemer.

Programmet kan vise, hvordan websider fremstår for farveblinde og svagtseende.

Kan afvikles på computer og fra en USB-stick. Gratis og kan downloades til Windows og Mac.

Color Safe: Accessible Web Color Combinations
Især god til tekstfarver på hvid baggrund. Giver en palette med farver, der opfylder WCAG AA og AAA.

NVDA Screen Reader
Skærmlæser til blinde og svagtseende. Gratis og fungerer fint, men som meget andet software har den ikke dansk tale som standard. Installer den på en maskine eller en brugerkonto, du ikke skal bruge, da den overtager alle funktioner, også i styresystemet.

Chris Pedericks Web Developer:
Med denne udvidelse kan du slå stylesheets fra, skjule billeder, analysere alt-tekster og meget, meget mere. Et virkelig godt værktøj i kassen!

WAVE Evaluation Tool: Dette tilgængelighedsplugin er udviklet af WebAIM, en førende non-profit-organisation, der også står bag WCAG Checklist, som du kan downloade længere oppe.

Artikler om tilgængelighed

SI Digital: Designing for Colour Blindness
Hurtige tips til at sikre, at indholdet kan ses af farveblinde

Jon Yablonski: Design Principles for Reducing Cognitive Load
Alle har prøvet at være kognitivt belastet. Det er ikke rart. Og endnu mindre, hvis det er en permanent tilstand. Læs om, hvordan man undgår at stresse sine læsere.

GOV.UK: How to create content that works well with screen readers
Sådan fungerer en skærmlæser, og gode råd om at skrive til blinde og svagtseende.

Lars Michael Sørensen: Hvad er et handicap?
Handicapbegrebet forklaret. En artikel fra Netvenlig.

Lars Michael Sørensen: Tilgængelighed – principper og retningslinjer
En oversigt over WCAG 2.0 og de vigtigste principper for hver retningslinje. Del den med dine kolleger og gør dem klogere på, hvad tilgængelighed er.

Lars Michael Sørensen: Hvor mange i Danmark har en funktionsnedsættelse?
Liste. Flere end 2/3 af alle over 18 år bruger synshjælpemidler som læsebriller, kontaktlinser eller forstørrelsesglas. Hver 10. dansker har Tinnitus.

Blogs og nyhedsbreve

GOV.UK Accessibility Blog
Det engelske svar på Digitaliseringsstyrelsen. Deres blogs om User Experience og tilgængelighed er absolut værd at følge!

Ability.net
Britisk interesseorganisation, med formål at gøre det lettere for handicappede og ældre at bruge nettet på arbejdet og i hjemmet. Udgiver artikler af ganske høj kvalitet.

Bøger om tilgængelighed

Jeg linker ofte til Amazon.co.uk, fordi det er nemt. I flere tilfælde vil Saxo.com nemt kunne matche prisen, så se dig for, før du køber. Og nej, jeg får ikke avance for at linke 🙂

Jeff Johnson: Designing User Interfaces for an Aging Population
Min personlige favoritbog om tilgængelighed. Fordi bogen sigter mod at gøre indhold lettere for ældre mennesker, kommer den automatisk til at inkludere mange flere, uden at fokusere specielt meget på andet end de ‘naturlige’ funktionsnedsættelser som rammer de fleste, fra de passerer 55+.

Kel Smith: Digital Outcasts
“Those of us without disabilities forget that everyone has the desire to celebrate their humanity: the thrill of competitive sport, a creative pursuit involving music or art, or simply having the means to tell another person: ”I’m fine, and I hope you are too.” Citatet fra bogen her, gik rent ind, da jeg læste det og var med til, at jeg besluttede mig for at blive rigtig god til det der tilgængelighed!

Sarah Horton, Whitney Quesenbery: A Web for Everyone
Omfattende og velskrevet bog. Tager delvist udgangspunkt i et antal modelbrugere (personas) med funktionsnedsættelser. Er tydeligvis skrevet med WCAG 2.0 i tankerne, men refererer ikke som sådan til standarden før i appendix’et. Kan læses hurtigt, hvis du allerede er fortrolig med usability og user experience. Bogen har sin egen podcast

Laura Kalbag: Accessibility for Everyone
Har du gået på mit kursus i tilgængelighed, har du nok allerede have læst bogen. En kort og hurtigt læst introduktion til tilgængelighed. Er nem at læse flere gange og god at have i nærheden. Vil især være god at dele med kolleger og chefer, som har brug for at komme hurtigt i gang med emnet, uden at få for mange detaljer i hovedet.

Geri Coady: Color Accessibility Workflows
En fin og hurtig introduktion til at arbejde med farver og tilgængelighed. Især for udviklere og grafiske designere, men også for andre som behøver vide noget om tilgængelighed generelt.

Lær tilgængelighed på nettet
Netvenlig laver kurser og workshops om digital tilgængelighed for alle, der arbejder med indhold til nettet. Læs om jeres muligheder, eller kontakt mig på telefon 40 93 21 98 / lmsoren@netvenlig.dk

Hvad er et handicap?

Resume: Begrebet ‘handicap’ dækker over en kombination af nedsat funktionsevne og samfundsskabte barrierer. Tilgængeligt design kan nedsætte barriererne og give alle lige mulighed for at være sig selv.

Definitionen af et handicap har ændret sig

I gamle dage talte man om at være “født med et handicap”. Blev man født døv var man så at sige dømt til at være handicappet hele livet. Man var “invalid” – som i øvrigt betyder “ugyldig”. Det var et stempel, som rask væk blev svinget over alle, der ikke var normale som flertallet.

I dag tager man udgangspunkt i mennesket og i konkrete situationer:

  • Når en blind skal krydse en vej vil hun nogle gange have brug for hjælp fra mennesker eller teknologi. I den konkrete situation er hun derfor “handicappet”.
  • Når hun senere sidder og taler med en veninde, så er de på lige vilkår, og derfor er der ikke noget handicap.

Den internationale definition af begrebet ‘handicap’ tager udgangspunkt i FNs konvention om rettigheder for personer med handicap, også kaldet Handicapkonventionen.

I Handicapkonvention er ‘personer med handicap’ defineret som:

… personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

Konventionen har blandt andet affødt EU-direktivet om tilgængelighed, som blev vedtaget i slutningen af 2016. Direktivet blev til dansk lov i efteråret 2018.

Handicapkonventionens definition kan omskrives til en simpel formel:

Handicap = funktionsnedsættelse + samfundsskabt barriere

Funktionsnedsættelser og samfundsskabte barrierer

En funktionsnedsættelse gør dig som udgangspunkt ikke ‘handicappet’ 24 timer i døgnet. Når en person er ligestillet med andre, så er hun ifølge definitionen ikke “handicappet”. To kørestolsbrugere er for eksempel udmærket i stand til at føre en normal samtale med hinanden, eller med en gående.

Handicappet opstår først, når kørestolsbrugeren skal overkomme en væsentlig forhindring, som for eksempel at nå en vare fra en hylde i supermarkedet, betjene en billetautomat eller anvende en svært tilgængelig computer på et offentligt bibliotek.

I et moderne samfund er barriererne altså ofte menneskeskabte forhold, der påvirker nogle menneskers muligheder for at kunne udfolde sig frit.

Det er forhold, vi har mulighed for at gøre noget ved. Sænker vi barriererne, så fjerner vi handicappet og giver alle lov til at deltage på lige fod med andre.

Fire grupper og tre grader af handicaps

Handicaps fordeler sig især i fire hovedgrupper:

  • Fysisk: Alle bevægelseshæmmede
  • Psykisk: Stress, depression, demens
  • Intellektuel: Hjerneskade, ordblindhed
  • Sensorisk: Syn, hørelse, følesans

Funktionsnedsættelser inddeles i 3 grader:

Grad Eksempel
Permanent Kronisk sygdom, Blindhed, amputation, lammelse, gigt
Midlertidig Øjenopereret, brækket arm, hjernerystelse
Situationel Blændet af solen, bære en tung kuffert i den ene hånd

Hvor mange handicappede er der i Danmark?

Før eller senere rammes stort set alle af funktionsnedsættelser i kroppen eller intellektet. Det er en uundgåelig del af livet at blive gammel og slidt.

I Danmark fører vi ikke centrale registre om handicappede, men tallene nedenfor stammer fra forskellige interesseorganisationer og giver godt indblik i, hvor mange mennesker, der er ramt af forskellige funktionsnedsættelser:

  • Hver 2. dansker bruger synshjælpemiddel,
  • 700.000 har gigt,
  • 400.000 har læsevanskeligheder,
  • 300.000+ er erkendte ordblinde,
  • 250.000 har et bevægelseshandicap,
  • 120.000 har hjerneskade,
  • 80.000+ har demens,
  • 58.000 har autisme,
  • 55.000 har epilepsi,
  • 50.000 er synshandicappede,
  • heraf 25.000 blinde,
  • 4.000 er døve.

Tilgængeligt design kan nedsætte barrieren

Når vi arbejder med tilgængelighed på nettet, arbejder vi altså på at give alle adgang til så meget indhold, som muligt.

Vi fokuserer på at jævne gnidningspunkterne ud, så blinde kan anvende tekstbaseret indhold, døve kan forstå hvad der siges i en video eller vi nedsætter antallet af klik for at gøre det mindre besværligt for bevægelseshæmmede. Vi forenkler svære budskaber, så de er lettere at forstå for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og bygger overskuelige strukturer, så de ikke overvælder personer med overbliksvanskeligheder.

Som en bonus gør vi det ikke bare lettere for personer i en ‘ekstrem’ ende af spektret at anvende vores indhold. Vi hjælper også personer i den lette ende: Personer med læsebesvær, personer som ikke kan tænde for lyden, fordi de sidder i stillekupe og vi gør det lynhurtigt for rutinerede brugere at gennemføre en opgave uden brug af mus.

 Kursus: Tilgængelighed på nettet – forstå WCAG 2.1. Tilmeld dig nu! 

Bonus: ‘Handicap’ er et skældsord i udlandet

Et slidt handicapsymbol med hvid kørestol på blå baggrund, malet på jorden
Det internationale handicapsymbol blev designet af danske Susanne Koefoed i 1968. Foto: Frank Farm, flickr.com (CC-BY)

Mens ‘handicap’ og ‘handicappet’ ses som neutrale begreber på dansk, så er ordene noget mere kontroversielle i udlandet.

Nogle mener, at ordet ‘handicap’ kommer af ‘cap in hand’, altså en person, som tigger. Den forklaring er der stillet spørgsmålstegn ved, og oprindelsen er nok nærmere et gammelt engelsk spil fra 1500-tallet.

I engelsktalende lande giver ordet desværre meget negative associationer for nogle, og det er bedst at undlade at bruge det på engelsk.

Brug i stedet: ‘disabled’ eller ‘disability’. Du kan også bruge ‘impaired’ eller ‘impairment’.

Kursus: Lær webtilgængelighed og giv alle lige adgang til nettet

Offentlige institutioner har siden 2008 været forpligtet til at sikre alle borgere lige adgang til informationer og muligheder. Alligevel er det langt fra alle, der har gjort noget ved det endnu.

Fra 23. september 2020 skal alle offentlige weborganer overholde tilgængelighedsloven og WCAG 2.1.

Inden længe vil “European Accessibility Act” også blive omsat til dansk lov. Den kommer til at omfatte elektroniske tjenester som webshops og lignende.

Netvenlig holder kursus i webtilgængelighed, både for private og offentlige websteder.

 Kursus: Tilgængelighed på nettet – Lær om WCAG 2.1. Tilmeld dig nu! 

Hvad er tilgængelighed på nettet: 4 principper, mange anbefalinger

Resume: Tilgængelighed handler om at give alle mulighed for at deltage i samfundet på lige vilkår. WCAG 2.0 er en international standard til at øge tilgængeligheden på nettet. [Opdateret]

Introduktion: Tilgængelighed og WCAG 2.0

Begrebet “Tilgængelighed” handler om at gøre indhold findbart og anvendeligt for alle, men især for handicappede, altså personer med nedsatte fysiske, kognitive, sproglige eller motoriske evner.

Erfaringen viser, at øget tilgængelighed kommer alle til gode, uanset alder og evner. Det er altid en god investering at arbejde for at gøre sit indhold bedre og lettere at forbruge.

Web Content Accesibility Guide, WCAG 2.0, er den tilgængelighedsstandard som danske organisationer og virksomheder arbejder ud fra. Det er også den standard, som Digitaliseringsstyrelsen anbefaler for offentlige websteder.

3 niveauer med forskellig sværhedsgrad

Standarden er inddelt i 3 niveauer (A, AA og AAA), hvor niveau A er det niveau, der er lettest at opfylde, mens AAA typisk vil kræve en del flere ressourcer.

Offentlige websteder skal opfylde niveau AA eller bedre.

Reglerne for at opfylde et niveau er simple: For at opfylde niveau AA skal man både opfylde niveau A og AA. For at opfylde AAA skal man opfylde AA og A.

Niveau AAA er det højeste niveau, og er en smule udfordrende. Overholder man nogle retningslinjer øger man godt nok tilgængeligheden for visse personer, men nedsætter den måske for andre.

 Kursus: Tilgængelighed på nettet – forstå WCAG 2.0 – Tilmeld dig nu! 

Ikke en udtømmende guide til WCAG 2.0

WCAG består af 4 hovedprincipper og 27 retningslinjer for tilgængelighed på nettet.

Denne artikel er en kort introduktion til tilgængelighedsprincipperne, med fokus på udvalgte retningslinjer og succeskriterier.

Der er links i artiklen til de forskellige, relevante afsnit i WCAG 2.0, jeg omtaler. Det er desværre ikke altid muligt at linke direkte til afsnittet, så du må nogle gange lede lidt.

Oversigt over Web Content Accessibility Guide 2.0
Der er 4 principper og 12 anbefalinger i WCAG 2.0. Til anbefalingerne er der retningslinjer for hvert niveau. Download oversigten i højopløsning

1. princip: Opfattelig (Perceiveable)

Fire symboler der signalerer tilgængelighed for personer med forskellige handicaps - motorisk, koginitive, høring og syn
Tilgængelighed handler om at gøre indhold brugbart for andre end personer med perfekt syn, hørelse, forståelse og bevægelighed.

1.1: Ikke-tekstbaseret indhold skal kunne forstås af alle (1.1)

Begrebet “Ikke-tekstbaseret indhold” dækker først og fremmest over indhold med informationsværdi, som:

  • Grafik, fotos og illustrationer,
  • Inputfelter,
  • Lyd,
  • Video.

For at gøre den type indhold tilgængeligt for alle er vi nødt til at beskrive det for de brugere, som ikke kan se, høre eller fornemme indholdet.

Reglen er, at ikke-tekstbaseret indhold som udgangspunkt skal beskrives med tekst i en form, der kan tolkes af læseren, uanset hvordan hun modtager indholdet. (1.1.1)

Altså: Beskriv, hvad handler videoen om, hvem er med, hvem siger hvad, hvem gør hvad og så videre.

En simpel metode er som oftest almindelig tekst, der både kan læses i en skærmlæser eller zoomes ind og ud efter behov. I andre tilfælde, er det nødvendigt at ty til andre midler.

Tabellen nedenfor giver mulige løsninger på, hvordan de forskelige typer indhold kan håndteres.

Indholdstype Mulig løsning
Video Transkription, synstolkning, tegnsprog
Infografik, kurver, grafer Billedtekst, Uddybende beskrivelser
Illustrationer Billedtekst, Alt-tekst, Title-tekst
Lyd Resume, afskrift
Dekoration Bør ikke beskrives, da det kan forvirre.
Placer det som baggrundsbillede

1.3: Bevar informationer og struktur selv om præsentationen ændres (1.3)

Der er vide rammer for, hvordan indholdet kan præsenteres, så længe at meningen bevares.

I HTML5, som er  den seneste standard for html, er der kommet mange muligheder for at indikere, hvordan siden er struktureret i navigation, indhold og sektioner.

Selv om det visuelle layout er forskelligt fra den måde indholdet er struktureret i HTML-koden, skal skærmlæsere stadig kunne finde logikken på siden, ved at tolke kodernes semantiske betydning. (1.3.1)

1.4: Gør det let at se og høre indhold (1.4)

Animation, der viser farvede bolde gennem forskellige filtre til at illustrere farveblindhed med
Animationen viser, hvordan forskellige typer farveblindhed ændrer opfattelsen af den originale farve. Foto: Yotan Vered, flickr.com. Collage: Netvenlig.dk

Hver 12. mand og hver 200. kvinde er ude af stand til at skelne visse farver fra hinanden. Det er ganske mange mennesker, og for mange til, at vi kan ignorere deres behov.

Undgå at bruge farve som det eneste middel til at signalere navigation eller vigtig information. Der vil være brugere, som ikke kan se det. (1.4.1)

Er I i tvivl, kan I prøve at lave Keith Instones Navigation Stress Test.

Lav kontrast mellem tekst og baggrund ser måske moderne ud, men det rammer endnu flere end blot farveblinde. Stort set alle over 40 vil finde det irriterende i større eller mindre grad at skulle sidde med sammenknebne øjne, for at læse en tekst. Don’t do it! (1.4.3 og 1.4.6)

Det anbefalede kontrastforhold er mindst 4,5:1 for almindelig brødtekst.  Store typer over 24px (normal) kan nøjes med 3:1. Den letteste måde at konstatere om I er på den rigtige side, er at bruge Lea Verous Contrast Ratio-tjeneste. Er I hardcore, downloader I Colour Contrast Analyser fra Paricello Group.

Til sammenligning har sort tekst på hvid baggrund et kontrastforhold på 21:1

Hold unødvendig lyd til et minimum

Du kender det: Du sniger dig til at læse lidt nyheder i arbejdstiden. Pludselig overfaldes du af lyd fra en selvstartende reklame eller video, og alle i lokalet er klar over, at du ikke passer det, du får løn for. Ikke rart, vel?

Skærmbillede af artikel fra politiken.dk. Artiklen har en video og en tekst. Billeder linker til artiklen, hvor videoen starter automatisk.
Politiken.dk starter som standard videoafspilleren så snart, siden er indlæst. For blinde vil det blive sværere at bruge en skærmlæser, hvis videolyden forstyrrer skærmlæserens oplæsningsstemme. For andre kan det skabe en pinlig stemning, i situationer, hvor smuglæsning ikke er velset. Klik på billedet og oplev på eget ansvar.

Blinde navigerer nettet ved hjælp af lyd og kan man ikke høre sin skærmlæser, kan det blive svært at finde den knap på siden, som kan slukke for lyden.

Varer en lyd over 3 sekunder skal der altid skal være en mulighed for at slå lyden fra. (1.4.2)

Endnu bedre er det at lade være med at autostarte lyd  og video i det hele taget. Det gør alle glade, også dine kolleger på kontoret.

2. princip: Anvendelig (Operable)

“Brugergrænsefladekomponenter og navigation skal kunne anvendes”

2.1: Websider bør kunne betjenes via et tastatur (2.1)

Denne retningslinje er et eksempel på, hvordan tilgængelighed kan gavne både handicappede og ikke-handicappede.

For mange bevægelseshæmmede er en mus udelukket til navigation. I stedet bruger nogle en simpel pind, de holder i munden, andre bruger kontakter, de kan aktivere med hovedet. I et system, der ofte kræver stor nøjagtighed at betjene, er ingen af delene særlig effektive.

Tabulator-tasten (den med de to pile og ordet: “TAB”) er ofte et alternativ til at bruge musen.

Tasten er især effektiv, når man skal arbejde sig gennem en længere formular. Når man trykker på den, bringer cursoren automatisk næste inputfelt i fokus.

For almindelige links vil du se en stiplet linje omkring elementet (2.4.7). Vælg det med mellemrumstasten.

Tabulator-navigation og genvejstaster gør det samtidig lynhurtigt for rutinerede, ikke-handicappede brugere at betjene en side. Her for alle noget for pengene!

2.2: Giv folk en chance for at følge med (2.2)

Mange bruger karruseller på forsiden til at vise forskelligt indhold fra websitet.

Desværre er karruseller ofte så dårligt udført og så fuld af tekstindhold, at det kræver særdeles gode læseevner at kunne følge med inden de skifter til næste billede.

For ordblinde og læsesvage er karruseller en ekstra pine, fordi de når at få læst endnu mindre end en normaltlæsende.

Anbefalingen er derfor at have en pauseknap, der kan standse rotationen i tide. (2.2.2)

Skærmbillede af NaturErhvervs forside. Der er en karrusel og mulighed for at pause rotationen.
NaturErhvervstyrelsen har en karrusel på forsiden. Rotationen stoppes ved at vælge pauseknappen nederst til højre i det blå område.

2.3 Undgå at give folk epilepsianfald (2.3)

Blink, glimt og hurtige farveskift på mere end 3 gange i sekundet kan forårsage epileptiske anfald hos nogle. For andre vil det bare være ubehageligt at se på.

Så lad være. Det er egentlig en no-brainer.

2.4 Hjælp folk med at navigere rundt på sitet (2.4)

Skriv tydelige overskrifter, der forklarer indholdets emne eller formål (2.4.2). Det har alle glæde af, både normaltlæsende, svage læsere og søgemaskiner.

Mange skærmlæsere kan springe indhold over, hvis det er korrekt mærket op. Her på Netvenlig.dk vil det første tabulatortryk på siden afsløre en skjult knap i øverste venstre hjørne, der siger: “Skip to content”. På den måde behøver man ikke vade gennem navigation og højrespalter, for at finde indholdet på siden (2.4.1).

3. princip: Forståelig (Understandable)

“Information og betjening af brugergrænsefladen skal være forståelig”

Retningslinjerne i dette princip er grundlæggende gode, sunde usabilityregler. Kan I overholde dem, kan I snildt overholde princippet om forståelighed.

3.1 Gør tekstindhold læseligt og forståeligt (3.1)

På det laveste niveau A, kræver princippet, at websiderne identificerer hvilket sprog de er skrevet på. Er de på dansk, bør der i htmlkoden være tilføjet et <lang=”da”> i headeren.

Der er ingen retningslinjer på niveau AA, men vil I være gode ved jeres læsere, er det her, I har mulighed for at tilføje ordbøger og encyklopædier til jeres indhold. (3.1.3 og 3.1.4).

Er teksternes sværhedsgrad over ca. 8. klasses niveau kan I overveje, om der skal skrives flere versioner af det samme indhold. (3.1.5)

Mindst 700.000 danskere er enten ordblinde eller svage læsere. I mange tilfælde er det en god investering.

 Kursus: Skriv til nettet og mobil. Afholdes flere steder i landet 

3.2 Gør websitet forudsigeligt (3.2)

Det skaber tryghed og tillid at kunne forudsige, hvad der sker, hvis man foretager en bestemt handling:

  • Links, der åbner på samme måde gennem hele webstedet
  • Ikoner, der ligner og opfører sig på samme måde, som vi kender fra resten af nettet
  • Overskrifter, der fortæller hvad vi kan forvente at finde, hvis vi klikker på dem

Al den viden vi har om nettet, har vi samlet op over tusindvis af besøg på andre websteder og tjenester. Når vi kan bruge den viden, kan vi løse vores opgaver og komme videre med livet.

Skal vi pludselig til at lære et websted at kende, så falder lysten til at bruge det tilsvarende med indlæringskurven.

3.3 Hjælp folk til at undgå at lave fejl (3.3)

Fejl sker, uanset hvor godt vi sikrer os mod det. Nogle gange er det brugeren, andre gange er det systemet, der fejler.

Begge dele er i vid udstrækning noget, vi kan forhindre.

Systemfejl kan forebygges ved hjælp af tests. Intet system bør slippes løs uden at være testet adskillige gange.

Brugerfejl kan undgås ved at reducere mængden af potentielle misforståelser og tvetydigheder i kommunikationen.

Hvis en dato i en webformular kun kan skrives ind på en bestemt måde, skal det være let at

  1. forstå, hvad det er vi forventer af brugeren,
  2. indtaste datoen efter de krav, vi har stillet,
  3. forstå, hvis vi alligevel har gjort det forkert (3.3.5)
  4. rette fejlen – uden at skulle begynde forfra på formularen.

(3.3.1 til 3.3.3)

Hvis de oplysninger vi afgiver kan have personlige konsekvenser, økonomisk eller juridisk, skal det for eksempel være muligt at

  • fortryde eller rette sine indtastninger,
  • få tjekket sine input, før de afsendes eller
  • bekræfte sine oplysninger, inden de indsendes,

hvor det er relevant. (3.3.4)

4. princip: Robust (robust)

“Indholdet skal være robust nok til at kunne anvendes på stabil vis af en bred vifte af brugeragenter, herunder kompenserende teknologier.”

I gamle dage var det ikke ualmindeligt at blive bremset af en stor disclaimer, som advarede mod at bruge et websted med den forkerte browser. Typisk lød det: “Denne sider er optimeret til Internet Explorer 6.0 i skærmstørrelsen 1024×768 pixel med 120 farver og kan muligvis ikke vises korrekt i andre browsere”.

Nogle gange skulle det forstås helt bogstaveligt – siden nægtede at afsløre sit indhold, hvis man så den i Firefox eller Opera (hvis nogen husker den).

4.1: Kompatabilitet er fremtidssikring (4.1)

I dag er det helt uacceptabelt kun at optimere til en bestemt browser, og fænomenet ses ikke særlig ofte længere.

Og så alligevel: hvornår har I sidst tjekket jeres indhold i andet end almindelige, visuelle webbrowsere? Ved I, hvordan en skærmlæser behandler jeres indhold? Kan man stadig få overblik, selv om man zoomer 200 procent ind på siden uden at miste informationer? Har døve mulighed for at forstå jeres instruktionsvideoer? Kan man navigere kun med tastaturet?

4.1.1: God kode giver robust indhold

God tilgængelighed stikker dybt. Helt ned i programkoden.

Tidligere var der ret rigide krav til korrekt opmærkning af indhold. XHTML-standarden var for eksempel meget striks. Det var måske lidt bøvlet for programmørerne, til gengæld var koden robust, fordi der ikke var tvivl om, hvordan de forskellige elementer på siden skulle vises.

HTML5 er derimod mere fleksibel. Visse “containerkoder” behøver nu ikke længere at blive lukket med lukkekode eller ” />”, som tidligere versioner krævede.

Løsere krav til koden, stiller større krav til programmørens disciplin og viden. (4.1.2)

Hjælpeteknologier vil ofte forsøge at reparere dårlig kode, men det kan risikere at blive på bekostning af læsbarhed og forståelse.

Bundlinjen er, at ligesom vi tester indhold og funktionalitet for fejl, så tester vi også vores HTML for fejl. (4.1.1)

Den bedste måde at gøre det, ud over selv at blive ekspert i HTML, er at undersøge koden med en HTML-validator.

Lær tilgængelighed og giv alle lige adgang

Jeg holder kursus i tilgængelighed på Teknologisk Institut.

Kurset giver et dybere kendskab til WCAG 2.0, og hvordan principper og retningslinjer kan implementeres i praksis.

I får også lejlighed til at stifte bekendtskab med forskellige måder og metoder til at undersøge og teste sit indhold.

Tilgængelighed på nettet – forstå WCAG 2.0 Tilmeld jer i dag!