Resume: Det tager absurd mange tabulatortryk at nå den nye corona-chatbot, der skal lette presset på sundhedsvæsenet. Ingen af regionerne har prioriteret testen, så den får hurtigt fokus for tastaturafhængige brugere.
“Test her – Coronavirus-sygdom” Knapteksten er i sig selv en artikel værd. Men det bliver en anden gang.
Danske Regioner har udgivet en digital chatbot, som gør det muligt selv at undersøge, om man måske kan være smittet med Coronavirus.
Et fint initiativ der måske kan lette presset på landets hospitaler og de privatpraktiserende læger, som lige nu er superhårdt spændt for.
Desværre fejler regionerne stort, når det gælder implementeringen af tjenesten.
Tusindvis anvender tastaturet som navigation
For at forstå årsagen er vi nødt til at have baggrunden med: Det er nemlig langt fra alle borgere, som er i stand til at anvende en mus.
En mus er et præcisionsinstrument, som kræver en høj grad af finmotorik, for at fungere optimalt. Kan man ikke anvende en mus, er alternativet ofte at anvende tastaturet, typisk Tabulator-tasten, piletaster, mellemrumstasten og så videre.
Spektret af helt eller delvist tastaturafhængige brugere er faktisk ganske bredt. I flæng kan nævnes:
Blinde (cirka 25.000)
Nedsat motorik (cirka 250.000)
Gigtramte (cirka 700.000)
Personer med tremor eller Parkinsons (cirka 100.000)
Og det er bare de grupper, jeg først kom i tanke om. Det er cirka 1 million danskere, som i større eller mindre grad er tastaturdominante.
Retningslinje 2.1 hedder “Tilgængelig via tastatur” og siger kort og godt: “Alle funktionaliteter skal kunne benyttes via et tastatur.”
107 tryk fra start til mål
Jeg tog et kig på, hvordan regionerne har implementeret knappen. Det viser sig, at det i gennemsnit tager 107 tryk at nå det link, der starter chatbotten.
Lad mig lige gentage: 107 tryk, i gennemsnit. Et Nul Syv!
Antal tryk til Selvtest-knappen:
Region
Antal tryk
Hovedstaden
114
Sjælland
101
Nordjylland
174
Syddanmark
51
Midtjylland
98
Tallene er beregnet som antal tryk fra adressefeltet til browseren havde fokus på knappen.
Hvor der var skiplinks har jeg ikke aktiveret dem, ud fra det argument, at man som blind ikke har nogen chance for at vide, hvor på siden selvtesten befinder sig: Springer man navigationen over, kan man også risikere at springe linket til testen over. Man er derfor nødt til at tabulere sig gennem junglen af links og håbe på det bedste.
Region Nordjylland sætter muligvis danmarksrekord for længst vej til et element. 174 tryk på TAB-tasten, inden man er fremme ved målet.
Skiplinks kan også kun gøre så meget, i den aktuelle situation. Tager man region Nordjylland kan man godt nok spare 99 klik ved at bruge skiplinket, javel. For nogle vil det naturligvis betyde noget. Men der er altså stadig 75 klik til målet, så vi er stort set lige vidt.
To nemme løsninger på problemet:
1: Flyt knappen op i toppen af koden
Alle regionerne har sat koden ind som det sidste element på siden. Det betyder, at hvis man ikke gør noget for at ændre det, så bliver det også det sidste element som får fokus, når man tabulerer.
Derfor bør knappen flyttes op i toppen af koden. Kan den ikke det, bør den rettes til, så det kan lade sig gøre at give den fokus som det første element i rækkefølgen.
2: Lav en rigtig knap, ikke et pænt link
Regionerne havde faktisk en sidste mulighed for at redde lidt af æren: Skærmlæsere er nemlig supergode til at identificere forskellige elementer og præsentere dem på genvejssider for nem adgang.
Det er for eksempel ikke nogen stor kunst at åbne en elementliste undersøge, om adgangen til coronatesten måske skulle foregå via en knap, og så gå til den den vej.
Visuelt fremstår knappen jo også som en knap. Men i virkeligheden er det bare et link, der er stylet som en knap.
Den letteste løsning er naturligvis at bruge <button>-elementet og så style det, så det ligner, hvad man nu gerne vil have det til at ligne.
Men kan man virkelig ikke komme uden om at anvende et link, så tilføjer man i det mindste en ARIA role=”button”. Det er desværre en grundlæggende tilgængelighedsfejl og jeg håber, at den snart forsvinder, for det er faktisk til at undgå.
Hvad angår skærmlæsere, så fremstår linket til testen nu som en knap og kan derfor identificeres som en knap – og derfor hurtigt findes i skærmlæserens elemenliste. Klassisk tilgængelighed! Bemærk i øvrigt, den noget lamme tekst: Open Chatbot… Helt ærligt!
Overholder regionerne så WCAG? Ja, teknisk set gør de jo. Man KAN jo godt nå linket med tastaturet. Man skal bare stå op i god tid og smøge ærmerne op. Og hey – vi har jo alligevel ikke andet at lave i disse dage.
Resume: Som webredaktør er det vigtigt at kunne skifte en sides sprog helt, eller delvist. Lær at overholde WCAG 3.1.1 og 3.1.2, og gør dit indhold tilgængeligt på alle sprog.
Når du udgiver indhold, der er i et andet sprog end sidens standardsprog, skal du huske at fortælle kompenserende teknologier som skærmlæsere og oplæsningssoftware, at her kommer noget tekst, som er i fremmedsprog.
Guide til at skifte sprog midt i en tekst
Du skifter sproget sådan her:
Find den tekst, der skal ændres og tilføj sproget således:
<p lang="en">This text will be read aloud in english</p>
Nu har du givet afsnittet, der er omkranset med <p>-koden et nyt sprog, og skærmlæsere kan tolke det korrekt.
Bonus: Egenskaben virker på alle koder.
Mere er der ikke i det, men hvis du virkelig vil, så kan du faktisk også skifte dialekt. For eksempel vil du kunne skifte til Britisk Engelsk med “en-GB” eller amerikansk engelsk med “en-US”.
Et forbehold: Du har nu gjort, hvad du kan og skal. Men det er ingen garanti for, at alle teknologier også forstår din hensigt: Jeg har personligt bøvlet en del med den nye oplæser i Microsoft Chromium Edge, og har stadig ikke fundet ud af, hvordan jeg får den til at skifte sprog frem og tilbage.
Det menneskelige sprog, som er standard for hver webside, kan bestemmes programmeringsmæssigt.
Sproget sættes en gang for alle i html-tagget. Det gøres med koden lang=”da” og er en triviel opgave for en webudvikler.
For at angive sidens globale sprog, anvender vi nøjagtig den samme egenskab, på nøjagtig samme måde. Den sidder bare på det yderste element i HTML-koden og gælder derfor på alt indhold, indtil det ændres.
Det er en teknisk ting og som webredaktør har du sjældent indflydelse på den del af koden.
Det har du der i mod på det indhold, du selv lægger op. Og derfor er det vigtigere for dig at kende WCAG succeskriteium 3.1.2 (AA):
3.1.2 Sprog, der anvendes til dele af indhold
Det menneskelige sprog, der anvendes i hver passage eller frase i indholdet, kan bestemmes programmeringsmæssigt. Undtaget herfra er egennavne, tekniske termer, ord med ubestemmelig sproglig baggrund samt ord eller vendinger, der er blevet en del af sprogbrugen i den tekst, de umiddelbart indgår i.
Nu ved du hvordan, du skal gøre det. Og hvorfor. Tillykke med det!
Resume: To forkerte bogstaver, og hele websiden bliver umulig at tolke korrekt for tusindvis af borgere. Og når indholdet handler om Coronavirus, kan det få alvorlige konsekvenser.
Et af de vigtigste emner i starten af 2020 er uden tvivl Coronavirus. Sygdommen spreder sig gennem landet og myndighederne kæmper for at inddæmme smitten og undgå, at der bliver et egentligt udbrud i Danmark.
En vigtig brik i bekæmpelsen af Coronavirus er information om, hvilke forholdsregler man skal tage for at undgå smitte, og hvad man skal gøre, hvis man mistænker at være udsat for smitterisiko.
Konkret overtræder Sundhedsstyrelsen WCAG 2.1, succeskriterium 3.1.1 “Sproget på siden”. Det virker som en lille ting, men to forkerte bogstaver, og indholdet er umuligt at forstå for tusindvis af borgere. I en krisetid kan det blive katastrofalt.
Når sproget kodes til et andet sprog, end det der er tekstens sprog, kan skærmlæsere ikke gengive indholdet korrekt. Sundhedsstyrelsen har angivet sproget som engelsk, selv om teksten er på dansk.
Fejlen her er cirka lige så kikset, som når regeringen holder pressemøde om virussen – og faktisk husker at invitere en døvetolk med – men fjernsynet ikke viser tolken på skærmen, selv om vedkommende står lige op ad ministeren og simultantolker til landets cirka 4.000 døve borgere. (Og jo, det skete faktisk!).
Heldigvis, er det en fejl der kan rettes meget hurtigt, hvis man vil.
Sundhedsstyrelsens websted er generelt i meget dårlig forfatning, når det gælder webtilgængelighed. Men de har jo også til 23. september i år, inden de skal være færdige.
Vi må bare håbe, at der ikke kommer flere alvorlige sygdomsudbrud inden da.
Opdatering, 11. marts 2020
Nysgerrighed (og behov for en overspringshandling) fik mig til at kigge videre, og det viser sig, at der er en engelsk version af Sundhedsstyrelsens side om Coronavirus. Udmærket, så er der da håb.
Men her er det, at det bliver underligt, for siden er kodet med “lang=da”. Dermed er den engelske version af siden altså lige så uforståelig, som den danske.
På den engelske informationsside om Coronavirus er sproget sat til dansk. Ikke videre hjælpsomt.
Jeg har hørt fra Sundhedsstyrelsen, og de siger, at de arbejder på sagen. Det lyder som en fin ide!
Definition: En skærmlæser er en teknologi, der lægger sig som et lag mellem en bruger og en digital grænseflade. Ved hjælp af syntetisk tale kan skærmlæseren kompensere for brugerens manglende eller nedsatte syn og dermed gøre det muligt for dem at anvende digitalt indhold på lige fod med seende.
Selv om skærmlæsere er meget effektive værktøjer, så er de afhængige af kvaliteten af det indhold de skal forholde sig til.
En almindelig webbrowser er designet til at præsentere websider efter en nærmere bestemt, visuel logik, især bestemt af reglerne i webstedets CSS-ark.
En seende bruger kan ved hjælp af synssansen få en mængde informationer, alene ud fra sidens visuelle hierarki, altså den måde, indholdet præsenteres på med farve, form, størrelse og placering på siden.
Du kan for eksempel nemt se, at definitionen på en skærmlæser står øverst på siden og er markeret med fed. Du kan nemt genkende det næste element som en mellemrubrik, fordi du kan se, at teksten er lidt mindre, end overskriften, men noget større end brødteksten. Det kan en blind ikke.
Skærmlæserbrugere har dog et par esser i ærmet: Med et enkelt tastetryk kan man for eksempel navigere fra en overskrift til den næste. Leder man efter et link, kan man kalde en liste over alle links på siden frem, og hurtigt navigere ned til det rigtige element.
Skærmlæsere er afhængige af indholdets opmærkning
Skærmlæsere kan ikke formidle, hvad der er op og ned, højre og venstre. Skærmlæsere tolker HTML-kodens struktur, elementer og tekst for brugeren.
Et eksempel: Når en tekst er markeret op som en overskrift, fortæller skærmlæseren hvad det er for et element, den har fat i. I den artikel, du læser lige nu vil skærmlæseren sige: “Hvad er en skærmlæser spørgsmålstegn. Overskrift niveau 1”.
Skærmlæseren forstår indholdet, fordi overskriften er sat med en HTML-koden H1, som både gør den stor og tydelig på siden, og let genkendelig for skærmlæsere. Man kan sagtens designe en tekst uden Heading-koder, og få den til at ligne en overskrift, men skærmlæsere vil ikke kunne idenfiticere den som det, den er ment som. Derfor bruger vi altid de rigtige koder til de rigtige elementer. Det kaldes semantisk kodning.
Små fejl kan have store konsekvenser
Webindhold som er kodet korrekt op med en tydelig og logisk rækkefølge, fungerer godt i skærmlæsere. En rutineret skærmlæserbruger kan udmærket finde informationer lige så hurtigt og effektivt, som en seende.
Men overholder siden ikke grundreglerne kan selv det bedste indhold blive umuligt at anvende. Nogle gange, skal der ikke ret meget til.
Da Sundhedsstyrelsen for eksempel glemte at angive sproget korrekt på sine sider om Coronavirus, gik det helt galt. Sproget på siden var sat til engelsk og det betød, at danske skærmlæsere tolkede det som om, de skulle læse siden op med engelsk talesyntese. Men teksten var skrevet på dansk og dermed blev indholdet komplet uforståeligt for landets cirka 50.000 blinde, svagsynede og andre, som benytter skærmlæsere til at holde sig orienterede.
Her er en guide til, hvordan du som seende hurtigt kommer i gang med at bruge skærmlæseren NVDA, så den fungerer bedst muligt for dig, der skal arbejde med webtilgængelighed.
Udgivet i anledning af Global Accessibility Awareness Day
NVDA (Non-visual Desktop Access) er en populær skærmlæser til Windows. Ikke alene er den gratis, men har også den fordel, at du kan downloade og installere NVDA på en USB-stick, hvis du for eksempel ikke har lov til at installere programmer på din arbejdscomputer.
Skærmlæsere er effektive og omfattende stykker software. At komme i gang med at bruge dem kan godt være overvældende og til tider frustrerende.
Her er mine bedste tips og tricks til NVDA, og mine egne foretrukne indstillinger. Det er på ingen måde en komplet guide, men forhåbentlig, kan de sænke barrieren lidt.
Arket dækker vist alle genveje og er mere end værd at hente ned og laminere, så det altid ligger klar.
Jeg anbefaler, at du lærer dig en enkelt genvej eller to, hver gang du åbner NVDA. Til indhold
Skift NVDA-funktionstasten til Caps Lock
Så snart, du starter NVDA kan du vælge at bruge Caps Lock-tasten som den specielle NVDA-funktionstast
Mange funktioner i NVDA skal tilgås som tastekombinationer, præcis som du kender det fra Windows. Men fordi programmet ligger som et lag ovenpå Windows, så vil der hurtigt komme konflikter mellem NVDA-genveje og andre genveje. Derfor, benytter man en særlig tast til NVDA-kommandoer.
Som standard er Insert-tasten den særlige NVDA-tast. Det er for så vidt et godt valg, men upraktisk, fordi tasten ofte sidder isoleret fra det øvrige tastatur.
Tasten bruges sjældent til noget, så det tager længere tid at finde den på tastaturet, selv for rutinerede brugere.
Mange vælger derfor at skifte NVDA-tasten til Caps Lock, som alligevel ikke har nogen funktion, så længe du er i Gennemsynstilstand, hvor du læser og bladrer i indhold.
Den hurtigste måde at skifte NVDA-tasten til Caps Lock er fra åbningsdialogen, når programmet starter. Det er første flueben på listen.
Tip: En alternativ måde er at gå i Opsætning -> Indstillinger -> Tastatur -> “Vælg NVDA Funktionstaster” og så vælge Caps Lock derfra. Tip: Du starter NVDA med Ctrl+Alt+N Til indhold
Lær at bruge NVDA-tast + F7
Dialogvinduet Elementliste giver dig adgang til hurtigt at kunne navigere frem til den del af siden, som du har brug for.
En af de ting, som gør skærmlæsere så stærke, er deres evne til hurtigt at give brugeren et overblik over, hvad en given side består af.
Nok en af de vigtigste genveje i NVDA er den, der åbner dialogvinduet Elementliste, som giver dig direkte adgang til alle overskrifter, links, formularfelter, knapper og landmærker, som NVDA kan registrere på siden.
Brug NVDA-tast + F7. Du kan navigere i indholdet med Tabulator-tasten og piletasterne. Til indhold
Stands automatisk oplæsning
NVDA starter automatisk oplæsning af siden, når den er læst ind. Det kan du forhindre ved at gå i opsætningen.
Når NVDA er installeret med standardindstillingerne, så begynder oplæsning af siden automatisk. Det er ikke altid, at du har lyst til det.
Gå i Opsætning -> Indstillinger -> Gennemsynstilstand og slå fluebenet fra ud for ”Automatisk Sig Alt efter indlæsning af side”, så starter oplæsningen først når du selv er klar.
Få NVDA til at tie stille: NVDA-tast + S
Især i begyndelsen, kan det være meget frustrerende, at NVDA bare bliver ved med at tale, mens du forsøger at koncentrere dig om, hvor skærmlæseren mon nu er henne på siden.
NVDA-tast + S stopper talestrømmen, indtil du slår den til igen.
Skærmlæseren er stadig aktiv, men uden lyd. Slå Talevisning til, så kan du arbejde videre med den.
Tip: Du kan huske denne genvej ved at tænke: S = ”Shut up!”
Har du brug for at standse oplæsningen helt, så brug Ctrl-tasten. Oplæsningen fortsætter, næste gang du foretager dig noget på siden. Til indhold
Læs siden automatisk op: NVDA + Pil Ned
Ofte vil jeg gerne opleve, hvordan skærmlæseren tolker siden som helhed, inden jeg går i detaljer med indholdet. På den måde, er det lettere at identificere svage områder. Så jeg starter gerne med at få hele siden læst op.
NVDA + Pil Ned starter oplæsning. Hvis du lige har stoppet oplæsningen med Ctrl så fortsætter oplæsningen fra der, hvor du stoppede.
Tip: Hvis du finder den første overskrift med ‘H’-tasten og bruger NVDA + Pil Ned, starter oplæsningen fra første H1 (hvis den findes).
Tip: Brug Mellemrum til at stoppe oplæsningen, der hvor du er nået til.
Tip: Brug Ctrl + Pil ned for at læse et enkelt afsnit ad gangen.
Tip: Numerisk + starter oplæsningen fra toppen af siden. Godt at vide, hvis du mister overblikket! Til indhold
Brug Talevisning og følg bedre med
Du mister hurtigt overblikket, når du bruger NVDA i starten. Talevisning kan hjælpe dig til bedre at forstå, hvordan skærmlæseren tolker det, du ser på.
Det kan være svært at orientere sig i indhold, hvor skærmlæserens logik er væsentlig forskellig fra den visuelle. Talevisning er en tekstet 1:1-version af det, som skærmlæseren læser op, og kan være en stor hjælp til at forstå, hvor vi er henne i teksten, især når det går hurtigt.
NVDA-menu -> Værktøjer -> Talevisning
Tip: Du kan zoome ind på teksten i Talevisningsvinduet med Ctrl + rullehjul på musen. Til indhold
Få overblikket: Installer en udvidelse
Talevisning er fremragende, men dialogvinduet fylder meget på skærmen og er ikke altid nok til at forstå, hvor skærmlæseren er henne i teksten på et givent tidspunkt, især ikke når den kører med høj hastighed.
Heldigvis, findes der en række udvidelser, som kan hjælpe.
I NVDA-menuen gå til Værktøjer -> “Administrer tilføjelsesprogrammer…” Herfra kan du åbne NVDAs side med udvidelser og downloade Focus Highlight.
Focus Highlight sætter farvede kanter om de forskellige elementer på siden, når de bliver aktive eller læses op. Forvent ikke en æstetisk flot oplevelse, men det er i det mindste effektivt.
Udgivet i anledning af Global Accessibility Awareness Day 2018
I Danmark fører vi ikke registre over personer med funktionsnedsættelser, så tallene her stammer fra undersøgelser og interesseorganisationer.
Flere end 2/3 over 18 år bruger synshjælpemidler,
700.000 har gigt,
600.000 har tinnitus,
400.000 har læsevanskeligheder,
320.000 har diabetes
300.000+ er erkendte ordblinde,
250.000 har et bevægelseshandicap,
120.000 har hjerneskade,
80.000+ har demens,
58.000 har autisme,
55.000 har epilepsi,
50.000 er synshandicappede,
25.000 er blinde,
4.000 er døve.
Listen repræsenterer jo bare et meget lille udsnit af alle de forskellige typer funktionsnedsættelser, som i princippet kan ramme alle og enhver.
Du kan bruge den internationale tilgængelighedsdag, i dag den 17. maj 2018, på at reflektere over, hvad de forskellige typer funktionsnedsættelser betyder i forhold til at anvende digitalt indhold. (Tip: De har allesammen indflydelse!)
Netvenlig laver kurser og workshops om digital tilgængelighed for alle, der arbejder med indhold til nettet. Læs om jeres muligheder, eller kontakt mig på telefon 40 93 21 98 / lmsoren@netvenlig.dk
Resume: Webtilgængelighed er et stort emne at tage hul på. Her er mine bedste links og favoritbøger om tilgængelighed og inkluderende design, så I let kan komme i gang med at gøre jeres eget indhold åbent for alle.
Microsoft: Inclusive Design Omfattende ressource med håndbog, aktiviteter til workshops og videoer (synstolkede – WCAG 1.2.5), produceret med henblik på at skabe empati blandt designere, projektfolk og udviklere. Absolut anbefalet! Grafikken til denne artikel er taget fra dette værktøj.
IBM Accessibility Handbook Håndbogen gennemgår på 32 sider principperne for tilgængelighed i IBMs produkter.
Principperne spiller godt sammen med WCAG 2.0.
Indeholder forskellige designaktiviteter, som har til formål at hjælpe designere og udviklere forstå, hvad det vil sige at være ramt af et handicap.
NVDA Screen Reader Skærmlæser til blinde og svagtseende. Gratis og fungerer fint, men som meget andet software har den ikke dansk tale som standard. Installer den på en maskine eller en brugerkonto, du ikke skal bruge, da den overtager alle funktioner, også i styresystemet.
Chris Pedericks Web Developer:
Med denne udvidelse kan du slå stylesheets fra, skjule billeder, analysere alt-tekster og meget, meget mere. Et virkelig godt værktøj i kassen!
WAVE Evaluation Tool: Dette tilgængelighedsplugin er udviklet af WebAIM, en førende non-profit-organisation, der også står bag WCAG Checklist, som du kan downloade længere oppe.
GOV.UK Accessibility Blog Det engelske svar på Digitaliseringsstyrelsen. Deres blogs om User Experience og tilgængelighed er absolut værd at følge!
Ability.net
Britisk interesseorganisation, med formål at gøre det lettere for handicappede og ældre at bruge nettet på arbejdet og i hjemmet. Udgiver artikler af ganske høj kvalitet.
Bøger om tilgængelighed
Jeg linker ofte til Amazon.co.uk, fordi det er nemt. I flere tilfælde vil Saxo.com nemt kunne matche prisen, så se dig for, før du køber. Og nej, jeg får ikke avance for at linke 🙂
Jeff Johnson: Designing User Interfaces for an Aging Population
Min personlige favoritbog om webtilgængelighed. Fordi bogen sigter mod at gøre indhold lettere for ældre mennesker, kommer den automatisk til at inkludere mange flere, uden at fokusere specielt meget på andet end de ‘naturlige’ funktionsnedsættelser som rammer de fleste, fra de passerer 55+.
Kel Smith: Digital Outcasts
“Those of us without disabilities forget that everyone has the desire to celebrate their humanity: the thrill of competitive sport, a creative pursuit involving music or art, or simply having the means to tell another person: ”I’m fine, and I hope you are too.” Citatet fra bogen her, gik rent ind, da jeg læste det og var med til, at jeg besluttede mig for at blive rigtig god til det der webtilgængelighed!
Sarah Horton, Whitney Quesenbery: A Web for Everyone
Omfattende og velskrevet bog. Tager delvist udgangspunkt i et antal modelbrugere (personas) med funktionsnedsættelser. Er tydeligvis skrevet med WCAG 2.0 i tankerne, men refererer ikke som sådan til standarden før i appendix’et. Kan læses hurtigt, hvis du allerede er fortrolig med usability og user experience. Bogen har sin egen podcast
Laura Kalbag: Accessibility for Everyone
Har du gået på mit kursus i tilgængelighed, har du nok allerede have læst bogen. En kort og hurtigt læst introduktion til tilgængelighed. Er nem at læse flere gange og god at have i nærheden. Vil især være god at dele med kolleger og chefer, som har brug for at komme hurtigt i gang med emnet, uden at få for mange detaljer i hovedet.
Geri Coady: Color Accessibility Workflows
En fin og hurtig introduktion til at arbejde med farver og tilgængelighed. Især for udviklere og grafiske designere, men også for andre som behøver vide noget om tilgængelighed generelt.
Lær tilgængelighed på nettet
Netvenlig laver kurser og workshops om digital tilgængelighed for alle, der arbejder med indhold til nettet. Læs om jeres muligheder, eller kontakt mig på telefon 40 93 21 98 / lmsoren@netvenlig.dk
Resume: Begrebet ‘handicap’ dækker over en kombination af nedsat funktionsevne og samfundsskabte barrierer. Tilgængeligt design kan nedsætte barriererne og give alle lige mulighed for at være sig selv.
Definitionen af et handicap har ændret sig
I gamle dage talte man om at være “født med et handicap”. Blev man født døv var man så at sige dømt til at være handicappet hele livet. Man var “invalid” – som i øvrigt betyder “ugyldig”. Det var et stempel, som rask væk blev svinget over alle, der ikke var normale som flertallet.
I dag tager man udgangspunkt i mennesket og i konkrete situationer:
Når en blind skal krydse en vej vil hun nogle gange have brug for hjælp fra mennesker eller teknologi. I den konkrete situation er hun derfor “handicappet”.
Når hun senere sidder og taler med en veninde, så er de på lige vilkår, og derfor er der ikke noget handicap.
Den internationale definition af begrebet ‘handicap’ tager udgangspunkt i FNs konvention om rettigheder for personer med handicap, også kaldet Handicapkonventionen.
I Handicapkonvention er ‘personer med handicap’ defineret som:
… personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Konventionen har blandt andet affødt EU-direktivet om tilgængelighed, som blev vedtaget i slutningen af 2016. Direktivet blev til dansk lov i efteråret 2018.
Handicapkonventionens definition kan omskrives til en simpel formel:
En funktionsnedsættelse gør dig som udgangspunkt ikke ‘handicappet’ 24 timer i døgnet. Når en person er ligestillet med andre, så er hun ifølge definitionen ikke “handicappet”. To kørestolsbrugere er for eksempel udmærket i stand til at føre en normal samtale med hinanden, eller med en gående.
Handicappet opstår først, når kørestolsbrugeren skal overkomme en væsentlig forhindring, som for eksempel at nå en vare fra en hylde i supermarkedet, betjene en billetautomat eller anvende en svært tilgængelig computer på et offentligt bibliotek.
I et moderne samfund er barriererne altså ofte menneskeskabte forhold, der påvirker nogle menneskers muligheder for at kunne udfolde sig frit.
Det er forhold, vi har mulighed for at gøre noget ved. Sænker vi barriererne, så fjerner vi handicappet og giver alle lov til at deltage på lige fod med andre.
Blændet af solen, bære en tung kuffert i den ene hånd
Hvor mange handicappede er der i Danmark?
Før eller senere rammes stort set alle af funktionsnedsættelser i kroppen eller intellektet. Det er en uundgåelig del af livet at blive gammel og slidt.
I Danmark fører vi ikke centrale registre om handicappede, men tallene nedenfor stammer fra forskellige interesseorganisationer og giver godt indblik i, hvor mange mennesker, der er ramt af forskellige funktionsnedsættelser:
Vi fokuserer på at jævne gnidningspunkterne ud, så blinde kan anvende tekstbaseret indhold, døve kan forstå hvad der siges i en video eller vi nedsætter antallet af klik for at gøre det mindre besværligt for bevægelseshæmmede. Vi forenkler svære budskaber, så de er lettere at forstå for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser og bygger overskuelige strukturer, så de ikke overvælder personer med overbliksvanskeligheder.
Som en bonus gør vi det ikke bare lettere for personer i en ‘ekstrem’ ende af spektret at anvende vores indhold. Vi hjælper også personer i den lette ende: Personer med læsebesvær, personer som ikke kan tænde for lyden, fordi de sidder i stillekupe og vi gør det lynhurtigt for rutinerede brugere at gennemføre en opgave uden brug af mus.
Det internationale handicapsymbol blev designet af danske Susanne Koefoed i 1968. Foto: Frank Farm, flickr.com (CC-BY)
Mens ‘handicap’ og ‘handicappet’ ses som neutrale begreber på dansk, så er ordene noget mere kontroversielle i udlandet.
Nogle mener, at ordet ‘handicap’ kommer af ‘cap in hand’, altså en person, som tigger. Den forklaring er der stillet spørgsmålstegn ved, og oprindelsen er nok nærmere et gammelt engelsk spil fra 1500-tallet.
I engelsktalende lande giver ordet desværre meget negative associationer for nogle, og det er bedst at undlade at bruge det på engelsk.
Brug i stedet: ‘disabled’ eller ‘disability’. Du kan også bruge ‘impaired’ eller ‘impairment’.
Kursus: Lær webtilgængelighed og giv alle lige adgang til nettet
Offentlige institutioner har siden 2008 været forpligtet til at sikre alle borgere lige adgang til informationer og muligheder. Alligevel er det langt fra alle, der har gjort noget ved det endnu.
Fra 23. september 2020 skal alle offentlige weborganer overholde tilgængelighedsloven og WCAG 2.1.
Inden længe vil “European Accessibility Act” også blive omsat til dansk lov. Den kommer til at omfatte elektroniske tjenester som webshops og lignende.
Netvenlig holder kursus i webtilgængelighed, både for private og offentlige websteder.
Resume: Tilgængelighed handler om at give alle mulighed for at deltage i samfundet på lige vilkår. WCAG 2.0 er en international standard til at øge tilgængeligheden på nettet. [Opdateret]
Erfaringen viser, at øget tilgængelighed kommer alle til gode, uanset alder og evner. Det er altid en god investering at arbejde for at gøre sit indhold bedre og lettere at forbruge.
Web Content Accesibility Guide, WCAG 2.0, er den tilgængelighedsstandard som danske organisationer og virksomheder arbejder ud fra. Det er også den standard, som Digitaliseringsstyrelsen anbefaler for offentlige websteder.
3 niveauer med forskellig sværhedsgrad
Standarden er inddelt i 3 niveauer (A, AA og AAA), hvor niveau A er det niveau, der er lettest at opfylde, mens AAA typisk vil kræve en del flere ressourcer.
Offentlige websteder skal opfylde niveau AA eller bedre.
Reglerne for at opfylde et niveau er simple: For at opfylde niveau AA skal man både opfylde niveau A og AA. For at opfylde AAA skal man opfylde AA og A.
Niveau AAA er det højeste niveau, og er en smule udfordrende. Overholder man nogle retningslinjer øger man godt nok tilgængeligheden for visse personer, men nedsætter den måske for andre.
WCAG består af 4 hovedprincipper og 27 retningslinjer for tilgængelighed på nettet.
Denne artikel er en kort introduktion til tilgængelighedsprincipperne, med fokus på udvalgte retningslinjer og succeskriterier.
Der er links i artiklen til de forskellige, relevante afsnit i WCAG 2.0, jeg omtaler. Det er desværre ikke altid muligt at linke direkte til afsnittet, så du må nogle gange lede lidt.
Der er 4 principper og 12 anbefalinger i WCAG 2.0. Til anbefalingerne er der retningslinjer for hvert niveau. Download oversigten i højopløsning
1. princip: Opfattelig (Perceiveable)
Tilgængelighed handler om at gøre indhold brugbart for andre end personer med perfekt syn, hørelse, forståelse og bevægelighed.
1.1: Ikke-tekstbaseret indhold skal kunne forstås af alle (1.1)
Begrebet “Ikke-tekstbaseret indhold” dækker først og fremmest over indhold med informationsværdi, som:
Grafik, fotos og illustrationer,
Inputfelter,
Lyd,
Video.
For at gøre den type indhold tilgængeligt for alle er vi nødt til at beskrive det for de brugere, som ikke kan se, høre eller fornemme indholdet.
Reglen er, at ikke-tekstbaseret indhold som udgangspunkt skal beskrives med tekst i en form, der kan tolkes af læseren, uanset hvordan hun modtager indholdet. (1.1.1)
Altså: Beskriv, hvad handler videoen om, hvem er med, hvem siger hvad, hvem gør hvad og så videre.
En simpel metode er som oftest almindelig tekst, der både kan læses i en skærmlæser eller zoomes ind og ud efter behov. I andre tilfælde, er det nødvendigt at ty til andre midler.
Tabellen nedenfor giver mulige løsninger på, hvordan de forskelige typer indhold kan håndteres.
Bør ikke beskrives, da det kan forvirre.
Placer det som baggrundsbillede
1.3: Bevar informationer og struktur selv om præsentationen ændres (1.3)
Der er vide rammer for, hvordan indholdet kan præsenteres, så længe at meningen bevares.
I HTML5, som er den seneste standard for html, er der kommet mange muligheder for at indikere, hvordan siden er struktureret i navigation, indhold og sektioner.
Selv om det visuelle layout er forskelligt fra den måde indholdet er struktureret i HTML-koden, skal skærmlæsere stadig kunne finde logikken på siden, ved at tolke kodernes semantiske betydning. (1.3.1)
Animationen viser, hvordan forskellige typer farveblindhed ændrer opfattelsen af den originale farve. Foto: Yotan Vered, flickr.com. Collage: Netvenlig.dk
Hver 12. mand og hver 200. kvinde er ude af stand til at skelne visse farver fra hinanden. Det er ganske mange mennesker, og for mange til, at vi kan ignorere deres behov.
Undgå at bruge farve som det eneste middel til at signalere navigation eller vigtig information. Der vil være brugere, som ikke kan se det. (1.4.1)
Lav kontrast mellem tekst og baggrund ser måske moderne ud, men det rammer endnu flere end blot farveblinde. Stort set alle over 40 vil finde det irriterende i større eller mindre grad at skulle sidde med sammenknebne øjne, for at læse en tekst. Don’t do it! (1.4.3 og 1.4.6)
Til sammenligning har sort tekst på hvid baggrund et kontrastforhold på 21:1
Hold unødvendig lyd til et minimum
Du kender det: Du sniger dig til at læse lidt nyheder i arbejdstiden. Pludselig overfaldes du af lyd fra en selvstartende reklame eller video, og alle i lokalet er klar over, at du ikke passer det, du får løn for. Ikke rart, vel?
Politiken.dk starter som standard videoafspilleren så snart, siden er indlæst. For blinde vil det blive sværere at bruge en skærmlæser, hvis videolyden forstyrrer skærmlæserens oplæsningsstemme. For andre kan det skabe en pinlig stemning, i situationer, hvor smuglæsning ikke er velset. Klik på billedet og oplev på eget ansvar.
Blinde navigerer nettet ved hjælp af lyd og kan man ikke høre sin skærmlæser, kan det blive svært at finde den knap på siden, som kan slukke for lyden.
Varer en lyd over 3 sekunder skal der altid skal være en mulighed for at slå lyden fra. (1.4.2)
Endnu bedre er det at lade være med at autostarte lyd og video i det hele taget. Det gør alle glade, også dine kolleger på kontoret.
2. princip: Anvendelig (Operable)
“Brugergrænsefladekomponenter og navigation skal kunne anvendes”
2.1: Websider bør kunne betjenes via et tastatur (2.1)
Denne retningslinje er et eksempel på, hvordan tilgængelighed kan gavne både handicappede og ikke-handicappede.
For mange bevægelseshæmmede er en mus udelukket til navigation. I stedet bruger nogle en simpel pind, de holder i munden, andre bruger kontakter, de kan aktivere med hovedet. I et system, der ofte kræver stor nøjagtighed at betjene, er ingen af delene særlig effektive.
Tabulator-tasten (den med de to pile og ordet: “TAB”) er ofte et alternativ til at bruge musen.
Tasten er især effektiv, når man skal arbejde sig gennem en længere formular. Når man trykker på den, bringer cursoren automatisk næste inputfelt i fokus.
For almindelige links vil du se en stiplet linje omkring elementet (2.4.7). Vælg det med mellemrumstasten.
Tabulator-navigation og genvejstaster gør det samtidig lynhurtigt for rutinerede, ikke-handicappede brugere at betjene en side. Her for alle noget for pengene!
Mange bruger karruseller på forsiden til at vise forskelligt indhold fra websitet.
Desværre er karruseller ofte så dårligt udført og så fuld af tekstindhold, at det kræver særdeles gode læseevner at kunne følge med inden de skifter til næste billede.
For ordblinde og læsesvage er karruseller en ekstra pine, fordi de når at få læst endnu mindre end en normaltlæsende.
Anbefalingen er derfor at have en pauseknap, der kan standse rotationen i tide. (2.2.2)
NaturErhvervstyrelsen har en karrusel på forsiden. Rotationen stoppes ved at vælge pauseknappen nederst til højre i det blå område.
Blink, glimt og hurtige farveskift på mere end 3 gange i sekundet kan forårsage epileptiske anfald hos nogle. For andre vil det bare være ubehageligt at se på.
Så lad være. Det er egentlig en no-brainer.
2.4 Hjælp folk med at navigere rundt på sitet (2.4)
Mange skærmlæsere kan springe indhold over, hvis det er korrekt mærket op. Her på Netvenlig.dk vil det første tabulatortryk på siden afsløre en skjult knap i øverste venstre hjørne, der siger: “Skip to content”. På den måde behøver man ikke vade gennem navigation og højrespalter, for at finde indholdet på siden (2.4.1).
3. princip: Forståelig (Understandable)
“Information og betjening af brugergrænsefladen skal være forståelig”
Retningslinjerne i dette princip er grundlæggende gode, sunde usabilityregler. Kan I overholde dem, kan I snildt overholde princippet om forståelighed.
3.1 Gør tekstindhold læseligt og forståeligt (3.1)
På det laveste niveau A, kræver princippet, at websiderne identificerer hvilket sprog de er skrevet på. Er de på dansk, bør der i htmlkoden være tilføjet et <lang=”da”> i headeren.
Der er ingen retningslinjer på niveau AA, men vil I være gode ved jeres læsere, er det her, I har mulighed for at tilføje ordbøger og encyklopædier til jeres indhold. (3.1.3 og 3.1.4).
Er teksternes sværhedsgrad over ca. 8. klasses niveau kan I overveje, om der skal skrives flere versioner af det samme indhold. (3.1.5)
Mindst 700.000 danskere er enten ordblinde eller svage læsere. I mange tilfælde er det en god investering.
Det skaber tryghed og tillid at kunne forudsige, hvad der sker, hvis man foretager en bestemt handling:
Links, der åbner på samme måde gennem hele webstedet
Ikoner, der ligner og opfører sig på samme måde, som vi kender fra resten af nettet
Overskrifter, der fortæller hvad vi kan forvente at finde, hvis vi klikker på dem
Al den viden vi har om nettet, har vi samlet op over tusindvis af besøg på andre websteder og tjenester. Når vi kan bruge den viden, kan vi løse vores opgaver og komme videre med livet.
Skal vi pludselig til at lære et websted at kende, så falder lysten til at bruge det tilsvarende med indlæringskurven.
Fejl sker, uanset hvor godt vi sikrer os mod det. Nogle gange er det brugeren, andre gange er det systemet, der fejler.
Begge dele er i vid udstrækning noget, vi kan forhindre.
Systemfejl kan forebygges ved hjælp af tests. Intet system bør slippes løs uden at være testet adskillige gange.
Brugerfejl kan undgås ved at reducere mængden af potentielle misforståelser og tvetydigheder i kommunikationen.
Hvis en dato i en webformular kun kan skrives ind på en bestemt måde, skal det være let at
forstå, hvad det er vi forventer af brugeren,
indtaste datoen efter de krav, vi har stillet,
forstå, hvis vi alligevel har gjort det forkert (3.3.5)
rette fejlen – uden at skulle begynde forfra på formularen.
(3.3.1 til 3.3.3)
Hvis de oplysninger vi afgiver kan have personlige konsekvenser, økonomisk eller juridisk, skal det for eksempel være muligt at
fortryde eller rette sine indtastninger,
få tjekket sine input, før de afsendes eller
bekræfte sine oplysninger, inden de indsendes,
hvor det er relevant. (3.3.4)
4. princip: Robust (robust)
“Indholdet skal være robust nok til at kunne anvendes på stabil vis af en bred vifte af brugeragenter, herunder kompenserende teknologier.”
I gamle dage var det ikke ualmindeligt at blive bremset af en stor disclaimer, som advarede mod at bruge et websted med den forkerte browser. Typisk lød det: “Denne sider er optimeret til Internet Explorer 6.0 i skærmstørrelsen 1024×768 pixel med 120 farver og kan muligvis ikke vises korrekt i andre browsere”.
Nogle gange skulle det forstås helt bogstaveligt – siden nægtede at afsløre sit indhold, hvis man så den i Firefox eller Opera (hvis nogen husker den).
I dag er det helt uacceptabelt kun at optimere til en bestemt browser, og fænomenet ses ikke særlig ofte længere.
Og så alligevel: hvornår har I sidst tjekket jeres indhold i andet end almindelige, visuelle webbrowsere? Ved I, hvordan en skærmlæser behandler jeres indhold? Kan man stadig få overblik, selv om man zoomer 200 procent ind på siden uden at miste informationer? Har døve mulighed for at forstå jeres instruktionsvideoer? Kan man navigere kun med tastaturet?
4.1.1: God kode giver robust indhold
God tilgængelighed stikker dybt. Helt ned i programkoden.
Tidligere var der ret rigide krav til korrekt opmærkning af indhold. XHTML-standarden var for eksempel meget striks. Det var måske lidt bøvlet for programmørerne, til gengæld var koden robust, fordi der ikke var tvivl om, hvordan de forskellige elementer på siden skulle vises.
Resume: Som webredaktør er det vigtigt at kunne skifte en sides sprog helt, eller delvist. Lær at overholde WCAG 3.1.1 og 3.1.2, og gør dit indhold tilgængeligt på alle sprog.
