Resume: Det er ikke for tidligt at blive klar til Den europæiske lov om tilgængelighed. Loven gør det lettere for alle at handle i webshops og anvende digitale og elektroniske tjenester. Loven træder i kraft i 2025. [Artiklen er opdateret den 23. oktober, 2024]
Når Tilgængelighedsloven træder i kraft den28. juni 2025, bliver internettet for alvor åbent for alle.
Den nye lov stiller både krav til en række helt eller delvist digitale, brugerrettede tjenester, for eksempel:
- webshops,
- billetsystemer og transporttjenester,
- informationsskærme og selvbetjeningsterminaler,
- banktjenester som er forbrugerrettede,
- e-bøger og smartphones
- Styresystemer
Loven omfatter også visse fysiske produkter, som har en digital grænseflade.
Det er det europæiske tilgængelighedsdirektiv, der i daglig tale kendes som Den europæiske lov om tilgængelighed (European Accessibility Act), eller EAA, som udstikker rammerne for, hvordan leverandører og virksomheder skal gøre deres tjenester og produkter tilgængelige.
I Danmark er direktivet blevet omsat til Lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, og den kan godt være en mundfuld at læse, så nu er du advaret.
Ikke for tidligt at komme i gang
Den 28. juni 2025 skal alle produkter og tjenester, som er omfattet af loven, overholde kravene. Måske tænker I, at det er langt ude i fremtiden? Det er det ikke.
Webtilgængelighed kan tage lang tid at implementere. Der vil være mange små ændringer. Og der vil være enkelte store, som kan kræve opgradering af styresystemer eller frameworks og måneders arbejde.
I betragtning af, at offentlige websteder havde 12 år til at blive webtilgængelige og alligevel måtte kæmpe for at nå i mål til tiden, så er det ikke spor for tidligt at komme i gang med at se på, hvordan I selv kan inkludere de 15-20 procent af befolkningen, for hvem det er svært eller umuligt at anvende digitalt indhold på en ordentlig måde.
Ikke alt eller alle er omfattet af EAA
Tilgængelighedsloven kommer til at omfatte de fleste digitale og elektroniske tjenester, men direktivet er ikke uden undtagelser:
- Forudindspillede medier som video, animationer og lydproduktioner er undtaget, hvis de er produceret før skæringsdatoen 28. juni 2025,
- Dokumenter (PDF og lignende), som er offentliggjort før 28. juni 2025,
- Onlinekort og korttjenester, med mindre de bruges til navigation
- Tredjepartsindhold, som for eksempel medieafspillere på sociale medier (YouTube og andre), som virksomheden ikke har betalt for eller udviklet på,
- Arkiveret indhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter 28. juni 2025.
Mikrovirksomheder er også undtaget: Har man mindre end 10 ansatte og omsætter man for mindre end 2 millioner Euro om året, er man ikke omfattet (§12, stk 2).
En uforholdsmæssig stor byrde
Tilgængelighedsloven har også kattelemmen om “uforholdsmæssig stor byrde”, som vi også kender fra webtilgængelighedsloven, men i en noget strammere udgave:
Specifikke tilgængelighedskrav finder anvendelse på alle produkter og tjenester, der er omfattet af lovgivningen, i det omfang at overholdelse ikke medfører en grundlæggende ændring af produktets eller tjenestens grundegenskab eller en uforholdsmæssig stor byrde for de pågældende erhvervsdrivende.
I Tilgængelighedsloven er Bilag 5 dedikeret til “Kriterier for vurdering af uforholdsmæssig stor byrde”. Her kan man systematisk gennemgå kravene og undersøge om et produkt eller en ydelse falder ind under kravet.
En af udfordringerne med webtilgængelighedsloven har altid været, at tolkningen af “Uforholdsmæssig stor byrde” i høj grad har været op til myndigheden selv.
Samtidig, har kontrollen med webtilgængelighedserklæringen ikke været god nok. Rigsrevisionen gik ind i sagen, og det endte med kritik fra Statsrevisorerne.
Konsekvensen af ikke at være klar
I modsætning til webtilgængelighedsloven for offentlige websteder, så er der alvorlige konsekvenser, hvis man ikke overholder tilgængelighedskravene:
- Produktet eller tjenesten fjernes fra markedet og må ikke sælges eller markedsføres
- Man får en bøde.
1: Produktet må ikke sælges eller markedsføres
Virksomheder, der ikke har gjort deres arbejde færdigt inden loven træder i kraft kan få et problem. Loven er nemlig meget klar i mælet:
Produkter og tjenester må kun bringes i omsætning eller leveres, hvis de opfylder de relevante tilgængelighedskrav i bilag 1, jf. §§ 5 og 6.
2: Man får en bøde
Ligesom med webtilgængelighed i det offentlige, vil der være kontrol af tjenesterne. Og overholder man ikke kravene kan der falde bøder (Kapitel 11, § 57).
Den præcise bødestørrelse i Danmark er ikke meldt officielt ud, men i oktober 2024 er svaret, at de forventes at ligge i størrelsesordenen kr. 50.000,-
Sælger I til andre markeder, skal I være opmærksomme på, at nogle lande ser ret anderledes på det: Tyskland og Irland har begge ikke-ubetydelige bøder i størrelsesordenen € 100.000. Irland har desuden fængelsstraf på programmet. Ja. Fængselsstraf.
Sådan kommer I i gang
Det er her, den dårlige nyhed kommer: Sikkerhedsstyrelsen har tovholderiet for loven. De har skrevet en kort vejledning om EAA og den danske lovgivning. Men der ud over er det forbavsende lidt information, det er muligt at finde om de præcise krav og forventninger.
Det er dog ikke noget, som forhindrer jer i at gå i gang med det samme, ud fra det vi ved nu. Min forventning er, at standarderne ikke kommer til at ændre sig væsentligt fra det, vi allerede arbejder med, når offentlige websteder skal gøres tilgængelige.
I praksis skal I kende følgende standarder:
- WCAG 2.1, helst WCAG 2.2
- EN 301 549 (som først er færdigrevideret i december 2025)
- EN 17161, Design for Alle (Universelt Design)
I kan også bare kontakte mig.
Slå til nu, hvis I vil have en konkurrencefordel og en bid af kagen, når hver 6. dansker pludselig får nemmere adgang til at købe og anvende jeres produkter og tjenester.
Skaf jer den nødvendige viden om webtilgængelighed og få lavet en tilgængelighedsevaluering, der giver jer det nødvendige overblik til at få rettet fejl og mangler og gør det muligt for jer at få 5 års forspring fra konkurrenterne!